01) ASFELD SOLDATENFRIEDHOF - Startet af tyskerne i april 1917 i forbindelse med de mange felthospitaler i området, primært forår og sommer 1918. Kirkegården blev udvidet i 1920 ved overførsel af grave fra 48 byer og landsbyer i en radius af 30 km. Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge begyndte arbejdet på kirkegården i 1927, men arbejdet blev først færdig i 1970'erne. På kirkegården ligger den ældste tyske soldater i 1. Verdenskrig; Lieutenant der Reserve René Caspar Gregory, født i USA. Han blev tysk statsborger efter at være blevet professor ved Universitetet i Leipzig. Faldt som 70-årig krigsfrivillig. Fra 1. Verdenskrig ligger 5.386 faldne i 4.506 enkeltgrave (12 ukendte), 870 ligger i fællesgrav – heraf kun 42 heraf kendte. På kirkegården ligger 12 sønderjyder.
02) BERRU SOLDATENFRIEDHOF - Oprettet af franskmændene i april 1923 hvor man samlede grave fra et meget stort geografisk område mellem Fismes og Argonne – fra mere end 150 kommuner. I 1929 blev yderligere grave overført fra franske militærhospitaler så langt væk fra Marne og Seinen. Det meget store antal ikke identificerede grave skyldes primært den manglende franske omhyggelighed under flytningen af de mange grave. Fra 1. Verdenskrig ligger 17.559 faldne, heraf 4.501 i enkeltgrave Hovedparten ikke identificeret. På kirkegården ligger 8 sønderjyder.
03) BRAINE DANSKE SOLDATERKIRKEGÅRD - Oprettet med fransk hjælp af »Foreningen Sønderjyske Soldatergrave 1914-1918,« der stiftedes den 6. april 1921 i Aabenraa. Franskmændene stillede en tidligere tysk militærkirkegård med plads til 300 grave til disposition efter at de oprindelige grave var flyttet til permanente kirkegårde. Selvom der blev modtaget 254 ansøgninger, var den økonomiske ramme kun tilstrækkelig til flytning af 50 grave. Indvielsen fandt sted den 15. juni 1924. Senere blev yderligere 29 grave overført. På kirkegården ligger 79 faldne fra 1. Verdenskrig, alle sønderjyder. Christian Lassen og Christen Andresen blev flyttet til Braine fra St. Etiennes-a-Arnes Soldatenfriedhof.
04) CANNOCK CHASE GERMAN WAR CEMETRY - Etableret i 1959 efter tysk-britisk overenskomst til samling af alle tyske grave i Storbritannien, der ikke allerede var placeret på gravsteder under tilsyn af Commonwealth War Grave Commission og vedligeholdes af CWGC. Yderligere ca. 1000 tyske grave lå på CWGC afdelinger i Storbritannien og blev derfor ikke flyttet. Indvielsen fandt sted i juni 1967. Det drejer sig primært om tyske krigsfanger, ombordværende på nedskudte/nedstyrtede fly og zeppelinere, samt søfolk. De danske grave har for størstedelen forbindelse med den ”danske” krigsfangelejr i Feltham. På kirkegården ligger 9 sønderjyder.
05) CONNANTRE SOLDATENFRIEDHOF - Oprettet af franskmændene i 1922 til samling af grave fra 67 geografiske områder. En stor del af gravene er fra 1914, hvor det meget varme vejr gjorde hurtig begravelse nødvendig og vanskeliggjorde præcis identificering. Blandt de begravede er også tyske krigsfanger, der døde på franske hospitaler eller i fangelejre. På kirkegården ligger 8.931 faldne, heraf 526 i enkeltgrave (fire ukendt), 8.369 ligger i to fællesgrave, hvoraf 4.247 er ukendte. Otte sønderjyder ligger på kirkegården.
06) DARMSTADT WALDFRIEDHOF - Civil kirkegård anlagt i 1914. 828 døde fra 1. Verdenskrig, primært fra lazaretter. En sønderjyde.
07) LANGEMARK SOLDATENFRIEDHOF - Langemark blev etableret i 1915 med nogle mindre grupper af grave. Resten af krigen fortsatte brugen, og i 1919-20 blev kirkegården udvalgt til samling af 15 kirkegårde i Langemark-området. I denne periode havde den flere navne: "Langemark-Nord" – "Studentenfriedhof" og "Deutscher Soldatenfriedhof Nr. 123." Da den blev indviet i 1932 bestod den kun af den nuværende nordlige del. Ved sammenlægningen af kirkegårdene i 1956-58 blev yderligere 10.000 grave overført hertil. Gravene på kirkegårdene i Flandern er markeret med sten, der på grund af den begrænsede plads, rummer op til 20 navne og data på faldne. De døde ligger begravet oven på hinanden. Kirkegården er opdelt i to tydelige sektioner. Alter Friedhof med 10.143 soldater, hvoraf de 3.830 er ukendte. Fællesgraven ved indgangen rummer 24.917 soldater. Der sker fortløbende forsøg på at identificerer disse døde, og de sidste tal er, at kun 7.575 stadig er ukendte. Den nordlige del af kirkegården – Einbettungsfriedhof-Nord – er tydeligt adskilt fra den gamle kirkegård af en række på tre betonbunkere, der oprindeligt var del af befæstningslinjen »Langemark«. I denne del ligger 9.244 soldater begravet. På kirkegården ligger min. to sønderjyder begravet.
08) LE CATEAU SOLDATENFRIEDHOF - Kirkegården er opdelt i to separate afdelinger, den britiske og den tyske, selvom de i virkeligheden udgør ét samlet område. Den tyske afdeling er anlagt af tyskerne i august 1914. Byen udviklede sig til hospitalscenter med deraf følgende nye grave. I 1921-1923 flyttede franskmændene grave hertil fra 53 kommuner, inklusiv 1.000 grave alene fra Maugeube. 5.381 enkeltgrave, 629 ukendte. 141 soldater i fællesgrav, 77 ukendte, 698 britiske, 187 ukendte, 42 russiske, 11 franske, en sydafrikaner. På kirkegården ligger ni sønderjyder begravet.
09) LENS-SALLAUMINES SOLDATENFRIEDHOF - Oprettet af tyskerne i efteråret 1914 og fik i første omgang betegnelsen »Loretto Friedhof«, da mange af de begravede faldt under kampene om Loretto-højderne nord for Arras. Senere kom også faldne fra Lens. Kirkegården blev kraftigt beskadiget af artilleriild under senere kampe, og måtte nyanlægges af de franske myndigheder efter krigen. Samtidig hermed blev grave fra 39 midlertidige begravelsespladser i området overført hertil. Den yngste tyske faldne under krigen ligger her. Paul Mauck slap i en alder af kun 13 år ind i hæren, hvor han gjorde tjeneste ved Infanterie-Regiment nr. 113 (Baden). Han var endnu ikke fyldt 15, da han faldt den 07.06.1915 (Grav 11/268). 8.207 enkeltgrave, 26 ukendt. 7.439 i fællesgrave, heraf 3.298 er kendt med navn. To russiske soldater, sandsynligvis krigsfanger. 26+2 mulige sønderjyder.
10) MENIN SOLDATENFRIEDHOF - Den største tyske militærkirkegård i Vesteuropa. Menin – eller Menen, som den hedder i dag - var på tyske hænder fra oktober 1914 til oktober 1918. Med sin placering i relativ nærhed af det vigtige frontafsnit ved Ypres, blev byen hurtigt et knudepunkt med faciliteter fra bagerier til ammunitionsdepoter og forbindepladser. Indtil 1917 blev begravelser foretaget på de kommunale kirkegårde, men herefter blev en rent militær kirkegård oprettet under navnet "Ehrenfriedhof-Meenen Wald No. 62," på et tidspunkt, hvor kampene i Flandern nåede et foreløbigt højdepunkt. Da krigen sluttede var 6.340 tyskere begravet her. Allerede i mellemkrigs perioden blev den udvidet ved overflytning af grave fra nedlagte kirkegårde, men den største udvidelse fandt sted mellem 1955 og 1959, hvor 59 kirkegårde blev overflyttet. 47.864 soldater er begravet på kirkegården, heraf 114 sønderjyder.
11) MOULIN-SOUS-TOUVENT SOLDATENFRIEDHOF - Kirkegården blev oprettet af franskmændene i juli 1920 til samling af tyske grave fra et meget stort område. Overflytning af grave blev først færdig i 1927. Kampene i området fandt primært sted meget tidligt og meget sent på krigen. Mange døde blandt sønderjyderne i juni 1915 under kampene i Moulin. Efter den tyske tilbagetrækning i marts 1917 til Hindenburg-linien blev Moulin området fransk forsyningsområde. Den næste store gruppe af faldne kom i forbindelse med den tyske forårsoffensiv i 1918 og den efterfølgende allierede modoffensiv. På kirkegården står et mindesmærke for 96. Reserve-Infanterie-Regiment. Oprindeligt stod det på kirkegården ved Foret d'Ourscamp ved Bailly, men blev flyttet hertil sammen med de faldne, da denne kirkegård blev nedlagt. 1.903 enkeltgrave, 6 ukendte. 10 sønderjyder.
12) NAMPCEL SOLDATENFRIEDHOF - Oprettet af franskmændene i 1919 som en fælles tysk-fransk samlekirkegård. I 1922 flyttes de franske grave og der overføres faldne tyske soldater fra over 100 kommuner i en omkreds af 35-40 kilometer fra byen. Mange kom fra feltgrave i det område, hvor der i begyndelsen af krigen var meget hårde kampe. Mere end 69 infanteri- og 19 artilleriregimenter er repræsenteret på denne kirkegård, inklusiv flere garderregimenter. Fra marts 1917 blev området fransk efter den tyske rømning af området. Flere hårde kampe fulgte under den tyske forårsoffensiv i 1918. Flere af de sønderjyske regimenter var indsat i dette område Derfor er det måske den kirkegård i Frankrig med flest sønderjyske grave. 11.424 faldne er begravet på kirkegården, heraf 6.574 enkeltgrave, 93 ukendte. 4.750 i fire fællesgrave, kun 894 er kendte. 80 + to mulige sønderjyder. Fem tyske grave fra 2. Verdenskrig.
13) NEUVILLE-ST.VAAST SOLDATENFRIEDHOF - Med 44.833 grave den største tyske kirkegård fra 1914-18 i Frankrig. Den tyske kirkegård blev oprindeligt kaldt "La Maison Blanche" efter en nærliggende gård, og blev oprettet af de franske myndigheder mellem 1919 og 1923 som samlekirkegård for tyske krigsgrave i området nord og øst for Arras. Grave fra mere end 110 kommuner blev overflyttet sammen med en række midlertidige kirkegårde. Endnu i dag findes et stort antal grave, som f.eks. under bygningen af motorvej A 26 i Vimy området. Samtidig med overflytningen af den tyske kirkegård ved Boiry- St. Rictrude blev også et mindesmærke herfra, lavet under krigen af Hannover regimentet Infanterie-Regiment nr. 164, flyttet. Der ligger i dag soldater fra over 100 forskellige divisioner, artilleriregimenter og flyvere m.fl., der mistede livet under kampene i Artois og Loretto-højderne mellem august 1914 og sidst i 1915, fra Vimy Ridge og kampene i 1918. 44.833 grave, 36.793 soldater i enkeltgrave, 615 ukendte. 8.040 faldne i fællesgrav, heraf 842 identificerede. Ukendt antal sønderjyder.
14) NOYERS-POINT-MAUGIS SOLDATENFRIEDHOF - Kirkegården blev anlagt af franskmændene i 1922 for at samle alle tyske grave fra Sedan-området. Frem til den 2. Verdenskrig blev soldater overført hertil. Mere end 4.900 soldater ligger i en fællesgrav, hvor langt de fleste er ukendte. Efter en aftale i 1954 blev der frem til begyndelsen af 1960'erne desuden overført 12.788 grave fra 1939-1945 hertil. Kirkegården blev indviet den 17. september 1966. 14.055 soldater er begravet på kirkegården, heraf 9150 i enkeltgrave. 21 sønderjyder.
15) ROMAGNES-LES-COTES SOLDATENFRIEDHOF - Kirkegården blev anlagt af tyske enheder i februar 1916. På dette tidspunkt lå den tyske udgangslinje for offensiven kun 2-3 kilometer længere mod syd, og derfor blev mange af de dræbte i de første dage begravet her. De fleste faldt i Chapitrewald, Souville og Fleury eller ved Fort Douaumont. Allerede før offensiven havde man i området oprettet et stort antal feltlazaretter. Mange af de hårdt sårede, der døde førstehjælps-pladserne, blev ligeledes begravet på kirkegården. Med den tyske modoffensiv i august-september 1917 kom byen og kirkegården indenfor rækkevidde af det franske artilleri, og det førte snart til, at kirkegården ikke længere blev anvendt. 2.227 enkeltgrave, tre ukendte. To sønderjyder.
16) SOUAIN-PERTHES-LES-HURLUS SOLDATENFRIEDHOF - Den fransk-tyske kirkegård i Souain blev anlagt af franskmændene efter krigen for at samle grave fra de omkringliggende kommuner. Mange soldater blev fundet under oprydningen på de tidligere slagmarker. På grund af det meget store oprydningsarbejde, fortsatte arbejdet frem til 1928, men i virkeligheden er begravelser på kirkegården aldrig standset, da der stadig i dag findes glemte grave. Som på de fleste tyske kirkegårde, hvor franskmændene har haft det overordnede ansvar, er kun et meget lille antal kendt med identitet. Efter fire års krig og tab på 1½ million soldater var vel at forvente, at franskmændene ikke gjorde sig større anstrengelser for at finde identiteten på de fjendtlige soldater, de begravede. 13.786 faldne, heraf 2.464 soldater i enkeltgrave. Af de 11.722 soldater i fællesgrave er 1.515 identificeret. Fem sønderjyder.
17) ST. ETIENNES-A-ARNES SOLDATENFRIEDHOF - Oprettet af tyskerne i foråret 1915, hvor fronten kun lå 12 kilometer. I samme periode dukkede militærhospitaler op overalt i baglandet. Nye franske angreb i efteråret 1915 og foråret 1917 kostede nye store tab, og da den tyske forårsoffensiv i 1918 ikke opnåede de forventede resultater, sluttede de blodige sammenstød i området med den tyske tilbagetrækning. Efter krigen blev kirkegården væsentlig udvidet af franskmændene, der overførte grave fra et område op til 25 kilometer væk samt soldater, fundet under oprydningen på slagmarkerne. Mindesmærke for 18. Infanterie-Division 1915-1918, udført af håndværkere i divisionen, hvori flere sønderjyske regimenter var indsat. 12.541 faldne, heraf 7.541 i enkeltgrave, hvor 25 er ukendte. 5.000 soldater i fællesgrave, hvor kun 357 kendt ved navn. 31 sønderjyder. Christian Lassen og Christen Andresen fra Lysabild blev begravet her i første omgang og senere flyttet til Braine.
18) ST. LAURENT-BLANGY SOLDATENFRIEDHOF - Den tyske kirkegård blev indrettet mellem 1921 og 1922 af de franske myndigheder til samling af tyske faldne i den sydlige del af de tidligere slagmarker omkring Arras. Senere fulgte overførelsen af et stort antal ukendte tyske soldater fra området nord og øst for byen. Så sent som i 1956 overførte franskmændene 4.283 grave fra en tysk kirkegård ved Comines tæt på den fransk-belgiske grænse, som lå i vejen for en byudvikling. 31.399 faldne, heraf 7.069 enkeltgrave. 24.870 ligger i en stor fællesgrav. 11.587 er aldrig identificeret. 14 (måske 15) sønderjyder.
19) SYDLIGE NORDSØ – Ubåd forsvundet den 15.03.1918, sandsynligvis sænket af britisk krigsskib. Løb 11.03 ud fra Zeebrügge og er ikke set siden. Vraget lokaliseret. Besætning en officer – 17 mand. Ingen overlevende. En sønderjyde.
20) VLADSLO SOLDATENFRIEDHOF - Oprettet af tyskerne under krigen og omfattede oprindeligt 3.233 tyske soldater, men er i dag udvidet til at omfatte 25.644 grave. De oprindelige trækors er erstattet med stene af belgisk granit med op til 20 navne. Langs kanten af kirkegården står et antal af de oprindelige gravstene. 66 sønderjyder.
21) ZWEIBRÜCKEN HAUPTFRIEDHOF - Civil kirkegård. Efter 2. Verdenskrig er der oprettet en særskilt kirkegård for 1.293 faldne. En sønderjyde.
22) GARDEN DES GUTHAUSENS ZUR STAWISKI - Kirkegården nær den lille landsby Stawiski i det nordvestlige Polen er ikke registeret som soldaterkirkegård. I avisen Heimdal nævnes, at Hans Bladt blev begravet i et fredeligt hjørne i slotsparken ved godset Stavitsky. Der er muligvis tale om den lille skovkirkegård Plaszczatka nær landsbyen. Det nævnes i en avisartikel at Hans Bladt faldt i Rusland, men lokaliteten Stawiski findes ikke i Rusland.
23) REGIMENTSKIRKEGÅRDEN HOUTHULSTER WALD - Der var hårde kampe omkring Houthulster Wald i Belgien. Volksforbund Deutsche Kreigsgräberfürsorge har ikke registeret en regimentskirkegård i dette området, så der har sandsynligvis været tale om et midlertidigt gravfelt, hvor Mathias Rasmussen senere er blevet flyttet til den nærmest soldaterkirkegård.
24) JAVOVO I SERBIEN - Hans Bonefeld faldt ved Javovo, som i dag er en forstad til Serbiens hovedstad Beograd. Han er sandsynligvis begravet på den nærliggende tyske soldaterkirkegård Banovo i selve Beograd, der blev oprettet i forbindelse med 1. Verdenskrig. Her er 2.600 faldne tyske soldater begravet. Senere blev faldne tyske soldater i Serbien under 2. Verdenskrig også begavet på denne soldaterkirkegård.
25) LYSABILD KIRKEGÅRD - Obelisken med den 66 navne er det mest markante mindesmærke ved Lysabild Kirke. På selve kirkegården har to faldne, Hans Hansen og Peter H. Wolf, fået en lille mindeplade på deres forældres grav. To faldne fra 1. Verdenskrig er begravet på Lysabild kirkegård. Chr. Johannsen, som ikke har sit navn på gravstenen, er begravet sammen med sin enke Wilhelmine Johannsen. Han blev såret ved Somme og transporteret til lazarettet på Sønderborghus, hvor han døde af sine sår i juni 1918. Graven er fredet. Endvidere er Christen Elholm begravet på kirkegården i Lysabild. Han var kun 18 år og rekrut, da han kom dødeligt til skade ved en ulykke i Rendsborg i januar 1918 og blev ført til Lysabild for at blive begravet.
26) NOTMARK KIRKEGÅRD - Christen Jacobsen blev begravet på Notmark Kirkegård. Han var indkaldt og blev syg. Han nåede at komme hjem til Hundslev få dage før at krigen sluttede
27) WALDFRIEDHOF PETIT CEINEY - Kirkegården kan umiddelbart ikke lokaliseres. Der er muligvis tale om gravfeltet Flavigny-le-Petit i Nordfrankrig, hvor de faldne senere er overført til andre krigskirkegårde.
28) KIRKEGÅRDEN I ETAING - Her er der sandsynligvis tale om krigskirkegården Amel-sur-l'Etange med 2.284 faldne fra 1. Verdenskrig, hvoraf 1.251 har fået en enkeltgrav.
29) SOLDATERKIRKEGÅRDEN HEIDENHAIN - Her blev Jacob Hansen begravet første gang. Kirkegården - eller gravfeltet - skulle ligge øst for Somme by. Senere blev han flyttet til Souain (- se note 16).
30) LAON – "BOUSSON" – SOLDATENFRIEDHOF. Anlagt i 1917 af tyskerne til begravelse af de store tab langs Chemin des Dames i april og oktober 1917, som døde på hospitalerne i Laon. I maj 1918 startede den tyske offensiv i området og mellem august og oktober var der hårde kampe i forbindelse med den nye allierede offensiv. Efter krigen overførte franske myndigheder yderligere grave fra kommunerne omkring Laon.
