Chresten Jørgensen Jessen.
55 Chresten Jørgensen Jessen 1888-1915
Født den 22.07.1888 i Vibøge, Lysabild sogn. Død den 12.07.1915 i Frankrig. Füsilier. Regiment nr. 86, 8. kompagni.
Som en af fem faldne fra Lysabild sogn, blev Chresten J. Jessens grav flyttet til den danske kirkegård i Braine i Nordfrankrig.
Klik her for at se dokumenterne i stort format. (Statens Arkiver).
Jørgen Christensen Svendsen og hustru som var fadder til Chresten. (Slægtsgårdsarkivet).
Som sin far var Chresten J. Jessen også graver ved Lysabild Kirke. (Lysabild Sognearkiv).
Pæ Jess boede i det gamle hus, Lysabildgade nr. 13, hvor han havde skomagerværksted. (Lysabild Sognearkiv).
Til højre Pæ Jess sammen med sin nabo malermester Carl Johansen. (Lysabild Sognearkiv).
Marie (tv.) sammen med naboens datter Anna Rasmussen. (Lysabild Sognearkiv).
Chresten Jørgensen Jessen blev født den 22.06.1888, og kort efter døbt i i Lysabild kirke. Han var søn af Jes Jessen og Marie Cathrine født Svendsen. En af fadderne ved Chrestens dåb var moderens bror Jørgen Christensen Svendsen fra gården Svendborg i Skovby.
Chrestens forældre med et barnebarn, fotograferet ved søsteren Marie Cathrines bryllup i 1920. (Lysabild Sognearkiv).
Chrestens forældrene blev gift i Lysabild Kirke den 27.09.1878. De fik seks børn født mellem 1879 og 1895. Flere af børnene var allerede ude at tjene, da de blev konfirmeret. Faderen var, da de ældste børn blev født, smedesvend i Skovby.
For at undgå, at blive indkaldt til militærtjeneste i den tysk-franske krig i 1870-71 fik faderen tilladelse til at rejse til Danmark og valgte, da han kom tilbage, at optere for Danmark, dvs. beholde sit danske statsborgerskab. Den gang havde mange et håb om at Nordslesvig (Sønderjylland), snart blev dansk igen. Fredsaftalen mellem Tyskland og Danmark i 1864 (Wiener-freden) gav mulighed for en folkeafstemning om landsdelens nationale tilhørsforhold. Denne afstemning blev dog først gennemført i 1920, som et resultat af Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig.
I 1879 efter sit første barns fødsel søgte han dog om at blive preussisk statsborger, da hans børn ellers ville blive statsløse, men endnu ved Folketællingen 1885 er både han og hans kone registreret som danskere statsborgere: Däne.
Chrestens far, Jes Jessen, døde i 1926 og moderen, Marie Cathrine i 1927.
Dokumenterne til venstre: For at udvandre til Danmark måtte Chrestens far den 29.10.1870 afgive en udvandringserklæring til de tyske myndigheder: - "At værnepligtig Jes Jessen, søn af kådner og smed Jes Jessen i Skovby, Sønderherred, født sammesteds den 28. april 1853, dags dato med faderens samtykke har afgivet erklæring, på grund af Wienerfredstraktatens af 30. oktober 1864, artikel 19, at ville udvandre til Danmark og derfor frasiger sig sine undersåtlige rettigheder i kongeriget Preussen, attesteres herved på embeds vegne .... Augustenborg, den 29. oktober 1970. Kongeligt Herredsfogederi Petersen." (Lysabild Sognearkiv. Oversættelse Marie og Jørgen Michelsen, 1994).
Da Chresten blev konfirmeret i 1903, var han allerede ude at tjene - hos landmand Jørgen Bladt i Lysabild. Han blev konfirmeret sammen med bl.a. Christian F. Johannsen og Jørgen Møller.
Han var til session første gang i 1908, da målte han 1.54 m. og vejede 51,5 kg. I 1908 og i 1909 fik han et års udsættelse, og aftjente så fra 12.10.1910 to års militærtjeneste ved Infanteri-regiment nr. 61.
Han var derefter hjemme et par år, men måtte straks stille igen ved mobiliseringen først i august 1914. Han kom til Vestfronten og ved kampene ved Moulin 15.06.1915 blev han hårdt såret af granater og døde fire uger senere på et lazaret i Chauny i Frankrig. Ved kampene i Moulin i juni 1915 faldt to andre fra Lysabild: Jørgen Petersen og Sophus Petersen.
Chresten blev begravet på den sønderjyske kirkegård i Braine.
Graver ved Lysabild Kirke
Den 13.11.1914 fik de Chresten og Eline en datter, Marie Christine. Det var jordemoderen, der anmeldte fødslen til kommuneforstanderen, fordi faderen var "zur Zeit zur Militær eingezogen" – for tiden indkaldt til militæret. Datteren blev døbt den 27. december. Chresten var ikke med til dåben, degnen har i bemærkningsrubrikken skrevet "Der Vater war im Krige." Det er uvist om han på en orlov fik set sin lille datter.
Chresten var ligesom sin far graver ved Lysabild kirke: "Dødgraver," som der står flere steder, direkte oversat fra det tyske Totengraber. På alsisk blev det til "kulegraver."
Så nødig han ville ...
Gårdejer Peter Andresen Andersen fra Neder Jylland, der selv mistede to sønner i krigen, skrev mindeblade om mange af de faldne, også om Chresten:
- "Chresten J. Jessen blev født den 22. Juli 1888 i Lysabild. Han besøgte Landsbyskolen i Lysabild og blev Konfirmeret af pastor Vogel i Lysabild Kirke, Palmesøndag 1903. Han var godt begavet og meget lærenem, han sad da ogsaa som Nr. 1 i Skolen det sidste Aar før sin Konfirmation. Efter sin Konfirmation tjente han forskjællige Steder og blev 20 Aar gammel indkaldt som Soldat ved Infanteri-Regiment i Thorn, der var han det første Aar: Det andet Aar blev han forflyttet til Spandau, hvor han var Tjener hos en højere Officer.
Hvor nødig han vilde, saa maatte han med da Krigen kom. Det var pligten der kaldte ham, og mødte han allerede den 5. August 1914. Han havde flere nordslesvigske Kammerater ved sin Afdeling. Han var med igjennem Belgien og ind i Frankrig, og hans Afdeling var tit haardt med. I Juni 1915 da det gik saa haardt til ved Moulin, var det at han blev haardt saaret af Granatstykker
Han skrev tit Hjem, ja næsten hver Dag, han holdt saa inderlig af sit Hjem og sin Familie. Kirkebladet fik han stadig tilsendt. Hans virkelige Forhold til Vorherre har jeg ikke faaet at vide."
Chrestens mors barndomhjem gården "Svendborg" i Skovby. (Slægtsgårdsarkivet).
Flensborg Avis skrev den 17.07.1915: " Dødsbudskab fra Fronten. I torsdags modtog Graver Chr. Jessens hustru ved Lysabild Kirke det sorgens budskab, at hendes mand er død af sine sår på et lazaret. Jessen, der blev såret den 16. juni, efterlader enke og et barn."
Ved Folketællingen i 1921 var Eline flyttet tilbage til Tandslet med datteren Marie Christine. Eline ernærede sig som syerske. De boede sammen med Elines mor, Sofie, der også var blevet enke. Hun var født i Aas i Halland i Sverige den 04.06.1846. Hun var sikkert kommet til Nordslesvig som tjenestepige, efter år med stor nød og misvækst i Sverige. Hun døde den 10.04.1926.
Ved Folketællingen i 1930 boede Eline og datteren Marie Christine fortsat sammen i Tandslet. Eline flyttede inden Folketællingen i 1940 til Skelde i Broager sogn, hvor hun i næsten 10 år var husbestyrerinde for Doris Margrethe Christensen, der var enke efter en gårdejer. Doris døde 95 år gammel i 1948. Eline døde på De gamles Hjem i Ulkebøl i 1958.
Chrestens søskende
Jes Jessen blev født i Skovby den 04.01.1879 og døbt få dage efter. Han blev konfirmeret 1893. Faderen er da forpagter i Lysabild.
Jes er nævnt i sessionsprotokollen i 1899, men det fremgår at han var blevet slettet af listen, fordi hans far var dansk statsborger. Jes var derfor statsløs. Han blev dog senere preussisk statsborger og deltog også som soldat i krigen. I 1943 blev han medlem af DSK (Foreningen for Dansksindede Krigsdeltagere). Af kartotekskortet (som desværre er uden billede) fremgår, at han som så mange nordslesvigere var tilknyttet regiment nr. 84. Der er en Jes Jessen fra Skovby i de tyske tabslister, men det er hans fætter af samme navn, der var i fangenskab i England, og som i øvrigt var gift med en søster til nr. 38 Johannes Theodor Hansen.
Jes blev gift med Kathrine Marie Johansen fra Kettingskov, født den 10.11.1881 som datter af Nicolai Johansen og Christine Marie, født Petersen. De bosatte sig i Tandselle, Tandslet sogn. Ved Folketællingen i 1921 havde de seks børn født mellem 1908 og 1920. I 1925 boede de fem yngste fortsat hjemme, den ældste Nikolaj var ude at tjene.
Kathrine Marie døde i 1930. Ved Folketællingen i 1940 boede Jes i Tandslet sammen med en af sine sønner. Ifølge oplysning på DSK-kartotekskortet flyttede han senere til Dybbøl. Han døde i 1953 efter i flere år at have boet i De gamles Hjem i Damgade.
Anne Marie Jessen, blev født den 22.08.1883 og døbt en måned efter. Da hun blev konfirmeret i 1898 tjente hun hos boelsforpagter Frederik Hansen i Skovby.
Den 16.11.1906 blev hun i Svenstrup kirke gift med murersvend Christian Rasmussen, der var født i Klingbjerg i Svenstrup sogn den 19.10.1879 som søn af træskomager Hans Henrik Rasmussen og Anne Cathrine Christensen Bonde.
Christian havde været til session i 1899, hvor han blev tilknyttet Landsturm mit Waffe, en slags hjemmeværn. Om han senere blev indkaldt under krigen fremgår ikke. Ved Folketællingen i 1921 boede de i Klingbjerg og havde fire børn født mellem 1906 og 1914. Han blev af sognerådet udpeget til at være medlem af sognets bygningskommission. Han var også interesseret i husflid og nævnes flere gange som dommer ved årlige udstillinger af husflid for både børn og voksne.
Peter Jessen blev født den 28.12.1890, døbt den 11.02. og konfirmeret i 1905. Ved sessionen i 1910 blev han kasseret som "dauernd untauglich," vedvarende uduelig til militærtjeneste. Der er en bemærkning om hans ben. Han var allerede da skomagersvend. uddannet hos onklen Peter Jessen, der var fadder ved han dåb.
Peter – eller Pæ Jess, som han blev kaldt - var i mange år skomager i Lysabild, boede i et stråtækket hus på adressen Lysabildgade 13.
Ellen Ohlsen (datter af maskinbygger Berg i Lysabild), skriver om ham i sine privatudgivne erindringer, "Minder fra en svunden tid": - ”Pæ Jess blev anset som lidt af en særling, men det har nok mest været fordi han var stok-døv og meget dårlig gående. Han var utvivlsomt en dygtig skomager, og det var altid meget spændende, at komme ind til ham med et par ”trætte” sko. Som regel sad han med ryggen til og snakkede med sig selv, og sit arbejde, og først når jeg prikkede ham på skulderen, blev han klar over, at der var kunder i butikken.
Pæ Jess havde altid tid til at snakke med mig, og før jeg så mig om, havde han en dåse bolcher fremme. Jeg har indtryk af, at han holdt meget af børn, og et mere fordringsløst menneske tror jeg aldrig, jeg har mødt. Han sov i en alkove ved siden af værkstedet. …
Hans ene ben var kortere end det andet. Jeg ser endnu for mig, hvordan han med krykker under armene, bandage om ørerne og en meget tyk sål under den ene støvle, gik en lille tur i nærheden. …
Hver søndag besøgte han sin søster, der boede omme i Tandselle, og dertil havde han en mellemting mellem en kørestol og en trehjulet cykel. I armhøjde var der anbragt to pedaler, som han flittigt drejede rundt, for at komme frem og tilbage.”
Peter Jessen døde i Augustenborg i 1974, efter flere års sygdom.
Marie Cathrine Jessen blev født den 14.03.1893 og døbt måneden efter. Ved konfirmationen i 1907 tjente hun hos kådner Christian Elholm i Lysabild.
I maj 1920 blev hun i Lysabild Kirke gift med arbejdsmand Jørgen Møller fra Jestrup, Tandslet sogn. Ved Folketællingen i 1925 boede de i Tandslet, Jørgen var fodermester og der var tre børn født mellem 1920 og 1924. I 1940 har de fået endnu fem børn født mellem 1926 og 1937, Jørgen var landmand. Ved Folketællingen i 1940 var hans erhverv husmand og mælkekusk.
Jørgen var født i Tandslet, søn af ugifte tjenestepige Marie Cathrine Møller fra Kegnæs. Moderen flyttede senere til Torup i Svenstrup sogn, hvor hun blev gift med kådner (mindre landbruger) Christian Christensen. Jørgen blev konfirmeret i Svenstrup kirke i 1913.
Marie og Jørgens bryllup i 1920. Maries familie til venstre. Jørgens familie til højre for brudeparret. Fotograf var saddelmager Henriksen, som havde mistet en søn under 1. Verdenskrig. (Lysabild Sognearkiv).
Jørgen Jessen blev født den 18.06.1895, døbt tre dage senere og konfirmeret i 1910. Seks af hans medkonfirmander faldt i krigen: Peter Andersen, Christian Christensen, Jørgen Jacobsen, Hans Jørgensen, Andreas C Lausen og Christian Lorenzen.
Jørgen var til session den 05.12.1914, da var han tjenestekarl hos en landmand. Han vejede 64 kg. og målte 1,67 m. – det fremgår af protokollen, at han blev indkaldt den 15.05.1915 til at gøre tjeneste ved infanteriet i Reserve-regiment nr. 86. Han er ikke fundet i listerne over sårede og tilfangetagne. I august 1919 blev han i Lysabild Kirke gift med Margrethe Hymøller, der var datter af murer Hans Christian Hymøller og Kathrine Marie født Schmidt, fra Tandslet.
Efter krigen blev han kirkegårdsgraver ligesom sin far, men inden 1925 blev han ejer af en bil, og kørte lillebil, som taxakørsel blev kaldt. De fik en søn i 1921. Jørgen døde i 1965. Margrethe døde i 1976.