Mathias Jørgensen.
63. Mathias Jørgensen 1885-1915
Født den 15.03.1885 i Tandslet sogn. Død den 04.01.1915 i Comines, Frankrig. Pioner. Pioner-Regiment nr. 19, 1. Feldkompagnie.
Dybbølposten den 16.01.1915.
Mathias' fik sit navn på mindestenen i Lysabild og i Marselisborg. Foto: Denstorekrig og 100helte.
Navnetavle på fællesgraven.
Mathias var født i Ertebjerg i Tandslet sogn den 15.03.1885. Han var eneste søn af Peter Jørgensen og Cathrine Marie, født Andresen.
Ved dåben den 26.04. var to af fadderne farfaderen Mathias Jørgensen fra Tandselle, som Mathias var opkaldt efter, og morfaderen Hans Andresen fra Ertebjerg.
Forældrene var blevet gift den 02.10.1884 i Tandslet kirke, de var begge fra Tandslet, faderen var tjenestekarl i Ertebjerg i Tandslet sogn.
Senere flyttede familien til Sarup. Da Mathias blev konfirmeret 1899 i Lysabild kirke betegnes faderen som kådner i Sarupskov, dvs. de havde et ”kåd”, et husmandssted.
Begge forældre døde 1935, moderen i januar og faderen i november.
Mathias blev konfirmeret sammen med bl.a. nr. 10 Hans Hansen Bladt, der var fra Mommark, så de har gået i Mommark skole sammen.
I alt 19 drenge blev konfirmeret palmesøndag 1899, alle blev måske krigsdeltagere – ni af dem faldt eller døde af sygdom som soldat.
I følge avisomtaler ved Mathias` død havde han lært sig skomagerhåndværket og havde et værksted i sine forældres hus i Sarup, måske i samarbejde med faderen. Ved folketællinger i 1921 og 1925 betegnes faderen som skomager.
Der er desværre ikke adgang til at se sessionsprotokoller for hans årgang, men han har sikkert aftjent to års værnepligt, billedet af ham som ung mand i uniform er taget hos en fotograf i Harburg, en bydel i Hamborg.
En god kammerat skrev disse ord om Mathias. Dybbølposten den 30.01.1915.
Da der blev mobiliseret ved krigsudbruddet i august 1914 skulle han straks møde og blev tilknyttet Pioner-regiment nr. 19 som pioner.
En pioner i hæren havde traditionelt en vis grad af ingeniøroplæring, de var med til at bygge feltstillinger og skyttegrave, rydde hindringer væk, grave grøfter m.v., men måske havde de også brug for en skomager.
Den 12.12.1914 blev han såret i kampe ved Holebecke, en flamsk landsby i den belgiske provins Vest Flandern.
Han blev ramt i hovedet af en granatsplint og blev bragt til lazaret nr. 10 i Comines, hvor han døde den 04.01.1915.
Han blev i første omgang begravet i Comines på den franske side. Comines ligger på grænsen mellem Frankrig og Belgien.
Den 23.02.1915 skrev kommuneforstander Andersen i personregistret for Lysabild, at der var indgået meddelelse fra kommandøren for det kongelige preussiske Ersatz-Bataljons Pioner-Regiment nr. 19, om at pioner fra dette regiments 1. Feldkompagni, skomager Mathias Jørgensen, der var 29 år og født i Ertebjerg, var afgået ved døden på lazaret nr. 10 i Comines den 4. januar 1915.
Mathias´ navn kom med på mindestenen i Lysabild og i Marselisborgmonumentet i Mindepark i Aarhus.
Foto fra soldaterkirkegården: Internettet.
I årene efter krigen blev mange krigsdeltageres grave i Belgien og Frankrig samlet på større kirkegårde, ikke kun tyske soldaters grave, også f.eks. engelske grave blev flyttet.
En af disse store samle-kirkegårde for tyske soldater var St. Laurent-Blangy Soldatenfriedhof, der var oprettet 1921 af de franske myndigheder specielt til samling af tyske faldne fra den sydlige del af de tidligere slagmarker omkring Arras, og senere fra andre områder.
Så sent som 1956 overførte franskmændene 4.283 grave fra den tyske kirkegård ved Comines tæt på den fransk-belgiske grænse, kirkegården lå i vejen for en byudvikling.
Så i dag er Mathias begravet i en fællesgrav på kirkegården i St. Laurent-Blangy, hvor der er næsten 32.000 grave, heraf ca. 25.000 i en stor fællesgrav. Mange er aldrig blevet identificeret.