14 Lorenz Callsen 1894 - 1917

Lorenz Callsen blev født den 21.12.1894, som søn af landmand og fisker Mathias J. P. Callsen og Kirstine Marie, født Andresen. Forældrene blev gift i Lysabild Kirke den 20.05.1892. Han blev døbt den 24.02.1895. Morfader Lorenz Andresen fra Mommark var en af fadderne. Lorenz havde en ældre bror og to yngre søstre.

Lorenz gik i skole i Mommark og blev konfirmeret palmesøndag i 1909 sammen med 13 andre drenge, deriblandt fem, der også faldt i krigen:  Jørgen Petersen fra Lysabild, Jørgen Petersen fra Sarup, Hans Jensen fra Lysabild, Christian Hansen fra Mommark og Peter Jørgensen fra Ny Pøl. Denne søndag foregik konfirmation på dansk. Søndagen før blev fire drenge konfirmeret på tysk. Deriblandt 46 Andreas Jacobsen fra Skovby.

Da Lorenz i 1914 var til session var han i ifølge protokollen købmandslærling og mødte i Pinneberg - nord for Hamborg. Han målte da 1,64 m. og vejede 57 kg. Indkaldelsen blev udskudt et år.

Næste år mødte han i Aabenraa, hvor han nu var tjenestekarl i Løjt Kirkeby. Det blev afgjort at han skulle gøre tjeneste ved infanteriet og fra 01.05.1915 blev han indkaldt til Reserve Regiment nr. 84.

Han blev hårdt såret i Flandern og døde den 02.11.1917 af sine kvæstelser på et feltlazaret i Wervelghem - 22 år gammel. Han var da tilknyttet 1. Bataillons 31. reserve-regiment, 4. kompagni som Gefreiter (korporal).

Han fik sit navn på mindestenen i Lysabild, hvor han var født og hvor hans forældre stadig boede. Selv boede han før militærtjenesten i Løjt Kirkeby. 

Også i Marselisborg-monumentet i Mindeparken i Aarhus og i Braine fik han sit navn på en sten, ligesom der også findes en sten med hans navn på den store gravplads i Menen. (Ifølge en belgisk hjemmeside findes graven i Blok L, Grav nr. 1681).

Lorenz i skyttegraven, siddende yderst til højre. (Privatfoto).

Feltlazarettet i Wervelghem hvor Lorenz Callsen døde i 1917.  (Foto: Internettet).

Maskingeværgruppe. Lorenz ses som nr. fem fra venstre i øverste række (Privatfoto).

Lorenz ses som nr. seks fra venstre i første række, knælende. (Privatfoto).

Lorenz Callsen er gravlagt på soldaterkirkegården i Menen, hvor i alt 47.864 tyske soldater har deres grave. Det er den største tyske kirkegård i Belgien. (Foto: Internettet).

Lorentz' mor døde i Mommark i 1950. Det var datteren Magdalene, der anmeldte det til Kommuneforstanderen. Hun var sygeplejerske og boede ellers i Havetoft i Sydslesvig. Faderen døde i 1953 i Voderup i Tranderup sogn på Ærø, hvor han de sidste år boede hos den anden datter Anna Cathrine. Han blev, ligesom sin kone, begravet på kirkegården i Lysabild.

Tre søskende

Peter Callsen blev født den 21.08.1892 og blev konfirmeret i 1907 sammen med bl.a. Nicolai Henriksen, der faldt allerede i 1914.

Da han var til session i 1912, var han tjenestekarl i Tandslet. Han målte 1,69 m. og vejede 59 kg og havde et godt syn. Indkaldelsen til militæret blev udskudt et år. Den foreløbige afgørelse var infanteri, men den 05.10.1913 blev han indkaldt til dragonregiment nr. 13. Han var allerede ved militæret, da krigen brød ud året efter.

En slægtning, Ib Christensen, fortæller om Peters deltagelse i krigen og hans korte liv efter krigen:

”- Peter blev indkaldt som dragon i 1913, og under den Første Verdenskrig var han både på Øst- og Vestfronten. Den 30.03.1916 sender han brev til sin søster Anna fra Ostrowo i Posen, hvor han lå med sit regiment. Brevet var i anledning af hendes konfirmation. Samme år i august skriver han hjem fra Rusland i anledning af faderens 50-års fødselsdag.

Peter deserterede fra Vestfronten, da hans bror Lorentz faldt i Flandern i efteråret 1917. Han kom i flygtningelejr i Holland, der havde oprettet lejre for tyske desertører. Ved våbenstilstanden den 11. nov. 1918 flygtede han igen og vandrede hjem til Als. Det var ikke ufarligt, for de tyske myndigheder var fortsat på jagt efter desertører. Han levede af roer og kartofler, som han kunne finde i landmændenes kuler og vandrede i mørket om natten. Det lykkedes ham at komme uset til det fædrene hjem på Als, men han måtte i en periode fortsat holde sig uden for myndighedernes søgelys. Det var især trafikknudepunkter, der blev udsat for intens overvågen fra myndighedernes side.

Han kom til Als i en sølle tilstand, men genvandt hurtigt sine kræfter. Han skrev om sine oplevelser, men desværre lånte han manuskriptet ud, og da han døde ca. seks år senere efter en arbejdsulykke, var manuskriptet ikke at finde. Modsat mange andre havde han dog fortalt familien om sine oplevelser. 

Efter krigen arbejdede han som karl hjemme hos forældrene og kørte også mælk på mejeriet hver morgen. Ud fra breve og sange han har skrevet, er det tydeligt, at han havde et talent for det."

I forbindelse med denne beskrivelse har 100helte.dk fundet nogle af Peter Callsens erindringer, som han skrev i den lokale avis. Erindringer, som familien troede var forsvundet. Læs dem, klik her.

Peter Callsen ( nr. fire stående fra venstre), deseterede fra fra krigen kort efter at  lillebroderen Lorenz faldt . (Privatfoto). 

Peter døde kun 32 år gammel i 1924 ved en ulykke. Han blev fastklemt i et tærskeværk. En maskinbygger måtte bruge ½ time på at få ham ud af maskinen. Han kom under svære lidelser på Amtssygehuset i Sønderborg, hvor han døde natten efter.

Degnen har i kirkebogen skrevet: "Død som følge af en ulykkelig Hændelse (Damptærskeværk)." 

Magdalene Callsen blev født den 18.07.1899 og konfirmeret i 1914. Hun var gudmoder, da søsterens datter i 1928 blev døbt i Tranderup kirke på Ærø. Da de fire søskendes moder døde i 1950, var hun på besøg i Mommark. Det var hende, der anmeldte dødsfaldet til kommuneforstanderen.

En slægtning Ib Christensen fortæller om sin mors moster:

”- Magdalene (kaldet Magda) forblev ugift. Hun blev uddannet som sygeplejerske og har bl.a. arbejdet på sygehuset i Tønder og som menighedssygeplejerske i Haderslev og Aabenraa. Senere kom hun til Havetoft som menighedssygeplejerske, og her var hun ansat i 36 år og kendt af alle, ung som gammel.

Efter den Anden Verdenskrig da der var mange flygtninge i det nordlige Tyskland, gik Havetoft heller ikke fri.  Magda fortalte, at på en gård hvor konen netop var død, hvilket var årsagen til at Magda var på gården, blev det pålagt gårdejeren at indlogere 40 flygtninge. Magda måtte skyndsomst lave mad og finde sengetøj frem, og hvor det ikke rakte, måtte der bæres halm ind i stuerne. På et tidspunkt var der ca. lige så mange flygtninge som beboere i Havetoft området, og det kneb med at få mad og medicin til alle. Læge var der ingen af. Det største problem var dog, sagde Magda, at mange flygtninge var utilfredse med at være så mange sammen. Helst ville hver familie have sit eget værelse med egen indgang. Mange gårde fik derfor lavet ekstra døre til det fri.

I 1965 da hun blev pensioneret fik hun tildelt "Das Goldene Ehrenkreuz" for tro tjeneste. Kort tid efter flyttede hun til Danmark, hvor hun bosatte sig på Ærø i Vindeballe, ikke langt fra søsteren og dennes familie. Hun befandt sig dog ikke helt så godt, fjernt fra sine gamle bekendte, og i 1969 flyttede hun igen til Tyskland. Her boede hun flere forskellige steder i omegnen af Havetoft. Det var hendes ønske at blive begravet i Havetoft, hvad hun også blev. Død den 31.05.1986 og ligger begravet i Havetoft.”

Anna Cathrine Callsen blev født den 01.06.1901 og konfirmeret i 1916.

Ved Folketællingen i 1925 er hun med på listen i Mommark sammen med sine forældre, men det fremgår, at hun på tællingsdagen opholdt sig i Marstal og at hun året før var i Store Rise på Ærø.

I juli 1926 blev hun i Tranderup kirke på Ærø gift med Jens Christensen Jensen, hvis mor kom fra Mommark. Det fremgår af kirkebogen, at hun var husbestyrer i Voderup. I 1928 fik de en datter, Marie Magdalene, moster Magdalene fra Havetoft bar pigen til dåben i Tranderup kirke.

Ib Christensen fortæller om sin mormor: ” - Ca. 1923 kommer hun til Ærø, hvor hun bl.a. har arbejdet hos købmand Folmer i Tranderup. Den 16.07.1926 blev hun gift med parcellist Jens Christensen Jensen, født den 14.09.1895, søn af parcellist Jens Lauritsen Jensen og hustru Cathrine Marie Møller i Voderup. Cathrine Marie Møller blev født den 26.09.1855 i Mommark.

I april 1926 købte Jens en mindre ejendom i Voderup, få huse fra sit barndomshjem. Efter faderens død i 1936 overtog Jens også dennes jord, hvorimod huset blev solgt fra. Anna og Jens drev deres landbrug indtil det blev overtaget af en svigersøn og datter i 1963.”

Anna Cathrine døde i 1981 og Jens i 1989.