03 Peter Andersen 1895 - 1916

Peter Andersen var søn af Peter Andresen Andersen og hustru Anne Cathrine født Brink.

Han blev født i Lysabild den 11.12 1895 og konfirmeret i Lysabild kirke af pastor Langlo palmesøndag 1910.  

Familien var dansksindet og Peter Andersen havde 9 søskende: seks brødre og tre søstre.

Efter konfirmationen arbejdede han hjemme i nogle år, kun afbrudt af et ophold på Skibelund Efterskole ved Vejen. Derefter blev han karl hos Peter Nør i Lysabild.

Han læste meget - romaner, videnskabelige bøger og naturhistorie. Ligeledes var han aktiv i ungdomslivet og gymnastikken i Neder Tandslet. Som sin bror Hans var han afholdsmand, dog uden at være medlem i Afholdsforeningen.

Peter Andersen var ikke meget for at blive soldat, men pligten kaldte. Han blev indkaldt den 11. maj 1915 og kom efter rekruttiden i Aabenraa og Flensborg til fronten i oktober samme år.

Tjente som infanterist ved regiment 216, 5. kompagni sammen med sin bror Hans.

Der var mange nordslesvigere (sønderjyder) i kompagniet, og de holdt sammen i godt og ondt. Mest holdt han dog sammen med sin bror som tjente i samme kompagni. Brødrene delte alt, også pakkerne hjemmefra med tøj og fødevarer.

Peter Andersen skrev hjem næsten hver dag. I lange breve fortalte han hvad han tænkte og følte.

Han havde Det ny Testamente med sig og fik tilsendt "Sædekornet" og kirkebladet fra Lysabild.

I et brev skrev han:

- "Vi har i dag været til gudstjeneste, men det var alt andet end opbyggeligt, thi præsten talte til os som om han var kompagnifører og pålagde os at være tapre og dygtige soldater. Vorherre Jesus nævnte han ikke med et ord. Læser jeg der imod i mit Ny Testamente er det for mig som om det er en rigtig søndag."

Kort før jul 1915 skrev han hjem:

- " Nu går tiden hen og nærmer sig jul; om Gud vil håber vi at måtte beholde vor sundhed også julen ud. Ja, I kan tro at vi beder flittigt til Vorherre om at vi måtte beholde liv og sundhed, thi vi bliver så ofte mindet om, at vi stadig er i livsfare."

Den 06.04 1916 blev han ramt i brystet og underlivet af fragmenter fra en shrapelgranat (se foto) ved St. Eloi nær Ypres i Belgien, hvorefter han døde.

Det blev broderens tunge pligt at skrive hjem til forældrene hjemme i Lysabild:

" - Kære Forældre. Det er min tunge lod at meddele, at Peter blev hårdt såret af granatsplinter i underlivet igår aftes, da han sammen med andre var tilbage for at hente mad og kaffe. Jeg var ikke til stede da det skete, men var forude for at hjælpe med at bære sårede tilbage. Hans Petersen og Peter Duus hjalp med at bære ham til forbindingspladsen. Da jeg kom tilbage fortalte de at han var såret og at det vist var temmelig alvorligt - jeg håbede dog ikke at der var fare for hans liv. Idag løber jeg så tilbage for at se, hvordan han havde det. Men ak, kære forældre, da lå han allerede udenfor og var død. Han havde et stort sår i venstre side, så jeg tror ikke at han har levet længe efter. De andre har jo nok ikke været for at forælle mig det. Penge og ur var taget fra ham og er vel nok blevet afleveret til kompagniet. Ja, kære forældre det er en hård tid vi lever i og Guds vilje er uransagelige. Det falder mig så svært at skrive idag og jeg slutter da nu det sørgelige budskab med de hjerteligste hilsner fra eders søn Hans."

Peter Andersen blev  senere genbegravet sammen med sin bror på kirkegården i Braine.

Postkort fra Hans og Peter til broderen Andreas, sendt få dage før Peter faldt.

Hans og Peter Andersens forældre Peter Andresen Andersen og Anne Chatrine.