Hans Bonde 1881 - 1915.
11 Hans Christensen Bonde 1881 - 1915
Født den 09.10.1881 i Mommark, Lysabild sogn. Død 27.01.1915 i Belgien. Ersatz-reserwist. Infanterist. 85. regiment, 12. kompagni.
I dette dokument registreres Hans Bondes far som optant.
Hans og Mette Christine Bonde, som blev gift i 1906.
Gården Stevning Høj, som blev drevet af Hans Bondes svigersøn og datter Marie Christine.
Den anden datter Cathrine Marie har her skerevet et fint vers i en venindes poesibog.
Peter Bondes indmeldelsesblanket i DSK (Foreningen Dansksindede Krigsdeltagere).
Peter Bonde.
Hans Christensen Bonde blev født 09.10.1881 som ældste søn af gårdejer Christen C. Bonde og Marie Kirstine født Davidsen.
Forældrene var blevet gift i Hørup i 1875. Faderen var fra Mommark, født 18.03.1855, søn af Christen C. Bonde og Marie Cathrine født Kock. Moderen var fra Lambjerg og datter af Hans Davidsen og Marie, født Petersen.
Forældrene boede efter brylluppet i Lambjerg. I 1876 fik de en datter, der imidlertid må være død som lille.
Da Hans og hans to yngre brødre Christen og Peter blev født, boede familien i Mommark, hvor faderen 1880 byggede en ny gård.
Forældrene var optanter. Det vil sige, at de efter 1864 valgte fortsat at være danske statsborgere. Deres børn blev derfor statsløse.
Først fra 1898 blev danske statsborgeres børn født i udlandet automatisk danske statsborgere, men det gjaldt ikke dem, der var født tidligere.
Det betød bl.a. at drengene ikke kunne deltage i ungdomsarrangementer, som deres kammerater og de ikke kunne komme på efterskole eller højskole i Danmark, uden at familien risikerede at blive udvist.
Peter Bonefeld fra Mommark skrev et mindeblad om Hans Bonde.
Han fortæller, at Hans gik i skole i Mommark i otte år, han var lærenem, og havde gode skolekundskaber, men var også lidt svagelig. Da han gik til konfirmationsforberedelse blev han angrebet af en slem sygdom kaldet ilddans, (sandsynligvis en nervelidelse), og han blev ikke konfirmeret palmesøndag 1896 sammen med kammeraterne, men først et par måneder senere - med provstens tilladelse.
Hans var ude at tjene et par steder, men var ellers mest hjemme.
Hans' far døde allerede i 1894, så han skulle hjælpe sin moder med at drive gården.
Af de preussiske lægdsruller fremgår, at Hans i 1900 søgte om at blive preussisk statsborger, men fik afslag, og derfor blev strøget af rullen.
Den 23.11.1906 blev Hans Bonde gift med Mette Christine Marie Petersen fra Bovrup.
Han og Mette fik to døtre: Marie Christine og Cathrine Marie.
Marie Christine blev født den 22.02.1907. I august 1928 blev hun gift i Lysabild kirke med Christian Petersen, der var født i Lysabild.
Samme år købte Christian Petersen gården Stevning Høj i Stevning, Svenstrup Sogn. De fik en søn Hans, der overtog gården efter forældrene. Christian døde 1986 og Marie (kaldet Midde) i 2006, hun blev næsten 100 år gammel.
Cathrine Marie blev født den 31.05.1909 blev konfirmeret i 1924. I april 1931 blev hun gift med Jørgen Nielsen i Hørup Kirke. Da konfirmanderne fra årgang 1924 holdt guldkonfirmation i 1974 var hun med. Hun døde i 2003. Børn: Niels Svend født 1934 og Astrid Cathrine født 1940.
Statsløs
Da Hans var ældste søn var det nærmest en selvfølge, at det var ham, der på et tidspunkt skulle overtage gården i Mommark efter faderen. Han fik derfor en uddannelse som landmand.
Som statsløs havde han ikke valgret og politiske rettigheder og han risikerede desuden at blive udvist til Danmark.
Han valgte derfor, da muligheden kom ved den dansk-tyske aftale om optanter (Optantkonventionen fra 11.01.1907), igen at søge om preussisk statsborgerskab. Da det gik i orden måtte han som 27-årig aftjene sin værnepligt i den preussiske hær.
Han blev dog hjemsendt efter 5 måneder, da faderen jo var død, og han skulle bestyre gården i Mommark for sin moder.
Gården i Mommark som Hans Bonde drev efter faderens tidlige død.
I Mindebladet skriver Peter Bonefeld bl.a. om ham:
" Det første Aar efter sin konfirmation var han hjemme, siden kom han til Ladegaardsskov ved en landmand.
Paa Grund af hans Faders Død, kom han saa hjem igjen for at hjælpe sin Moder ved Gaardens Drift, og var saaledes hjemme i en Deel Aar med Undtagelse af et Aar hvor han var ved Gaardeier J. Lej i Snogbæk paa Sundved.
Da han saa var kommen hjem fra Snogbæk bestyrede han Gaarden for sin Moder, indtil han kort efter blev gift med Christine født Petersen fra Bovrup paa Sundved, og overtog selv Gaarden.
Det viste sig snart at han havde faaet fat i noget, imens han havde været ude ved Fremmede.
Han ændrede strax om ved Gaardens tidlige Bedrift og slog mere ind paa Nutidens Drift med mange Roer og større Kreaturhold og fik derved Jordene i bedre Kultur, hvorved Avlen forøgedes betydeligt.
Da Jordens Behandling og Udtørring ved Gaardens Overtagelse lod meget tilbage at ønske, begyndte han ogsaa med at drainere, men blev ikke dermed færdig før Krigen kom.
Han var en stille og rolig Mand og en god og kjærlig Fader for sine to smaa Piger.
At han skulde med i Krigen var for ham som for saa mange andre, en tvungen og tung Pligt, og da særlig for en Mand som ham der har Kone og Børn.
Han skrev ikke meget om hvorledes det gik derude, men søgte at holde alt det skrækkelige skjult for sin Familie. Kun én Gang var han hjemme paa Orlov da han var i Flensborg, men altid haabede han at komme hjem igjen."
Indkaldt
Allerede i september 1914, kort efter krigen var brudt ud, blev Hans Bonde indkaldt.
I december blev han sendt til fronten og en måned senere den 18.01.1915 blev han i Bixscotte/Langemarck i Flandern (Belgien) ramt i brystet af et granatstykke.
Han kom på lazaret i Vyf Wegen (Viufwege). Herfra skrev han hjem, at han var blevet såret, men regnede med snart at blive rask.
Imidlertid var hans ene lunge alvorligt ramt og kort efter fik hans familie besked om, at han var afgået ved døden den 27.01.1915.
Ifølge mindebladet bar kammeraterne ham til graven, hvor han blev jordet med to andre, og de plantede blomster og et træ på hans grav.
Graven er senere flyttet til Langemark, her findes en stor tysk soldaterkirkegård med mere end 44.000 grave – faldne fra flere slag. Ifølge en avisartikel er der her en gravsten med hans navn.
Dødsfaldet blev omtalt i flere aviser, og der blev afholdt en sørgegudstjeneste i Lysabild kirke den 17. februar 1915.
På 100heltes rejse til Vestfronten i oktober 2018 fandt vi Hans Bondes grav på den store krigskirkegård Langemark.
Forsøgte at drive gården videre
Enken Mette Christine Marie, kaldet Stinne, forsøgte at drive gården videre efter hans død.
Hun blev i 1923 gift med Christian Paulsen fra Blansmark i Sottrup sogn. De måtte imidlertid overlade gården i Mommark til andre og flyttede til Lysabild.
Ved folketællingerne i 1930 og 1940 boede de hos Peter H. Bladt i Neder Lysabild, Peter Bladt havde selv deltaget som soldat i krigen, han var gift med Christine Jørgensen, der mistede 3 brødre og en plejebroder i krigen.
Christian Paulsen arbejdede ved landbruget og som vognmand, Stinne arbejdede som kogekone, tog sig af madlavningen ved bryllupper og andre familiefester i sognet. Stinne døde i 1971.
Hans Bondes brødre
Christen Christensen Bonde blev født den 23.04.1885. Ved folketællingen i 1885 er han ligesom sine forældre og storebror registreret som dansk statsborger. Børn af optanter var dog reelt statsløse.
Han er streget i lægdsrullen i 1905 efter afslag på ansøgning om at blive preussisk statsborger, men det bliver han senere og må så både aftjene værnepligt og senere deltage i krigen.
I 1912 blev han gift med Gertrud Cathrine Nissen, datter af købmanden i Lysabild.
I første omgang overtager de en mindre gård i Løjt Kirkeby, men da han vender tilbage fra krigen i 1919 køber de Stollig Stationskro, og han får til bevillig til at drive gæstgiveri og beværtning. I forbindelse med kroen var der også et høkeri.
Gertrud havde hjulpet i faderens købmandsbutik i Lysabild siden hun var 12 år og tog del i arbejdet både i gæstgiveriet og i høkeriet i Stollig. Børn: Chresten født 24.9.1919, bliver i Løjt, uddannet som bager. Gerda født 24.9.1928 bliver gift med Otto Madsen og flytter til Rødekro.
Der er omtaler i aviserne ved runde fødselsdage og da Christen og Gertrud holdt guld- og diamantbryllup – og nekrologer, da de dør.
Chresten dør 88 år gammel i 1973, og Gertrud opgiver kroen med skænkestue, men købmandsbutikken har hun indtil hun bliver 90 år.
I en bog udgivet af lokalhistorisk arkiv i Løjt er der en artikel om hende og købmandsbutikken. Her fortælles at hun i april 1979 kunne fejre 60 års jubilæum som købmand. Hun døde da hun var 96 år på Grønnegården i Aabenraa.
Chresten og Gertrud Bonde var kro- og købmandsfolk i Stollig.
Den yngste bror, Peter Christensen Bonde født 01.02.1888, var også soldat- Først aftjente han sin værnepligt efter han er blevet preussisk statsborger, og da krigen brød ud, indkaldtes han igen.
Han blev iflg. de tyske tabslister hårdt såret i 1915, han gjorde tjeneste ved Landwehr-Infanteri Regiment 84. Han sendte flere billeder hjem fra de lazaretter han var indlagt på.
Ved folketællingen 1925 var han tjenestekarl i Asserballeskov. I 1929 giftede han sig med Anne Marie Petersen fra Barsmark, Løjt Kirkeby og samme år fik de en datter, Marie Christine og senere 2 sønner Christen, født 1931 og Hans født 1933.
Familien bosatte sig i Sarup, Peter arbejdede som arbejdsmand.
Peter var medlem af DSK, af kartotekskortet fremgår at han gjorde tjeneste i Rusland og modtog Jernkorset af 2. Klasse. Han døde 1971.
Peters svigerfader, Anne Maries fader, Christian Petersen fra Løjt Kirkeby deltog også som soldat i krigen. Han blev ifølge de tyske tabslister såret flere gange.
Han gjorde tjeneste ved Reserve-Infanteri-Regiment 214, hvorfra han blev hjemsendt i juli 1917 på grund af sine krigsskader.
Se billeder fra familiealbummet: