71 Christian Lassen 1898 - 1918

Christian Lassen blev født den 16.01.1898 og var søn af landmand Hans Lassen fra Lysabild.

Hans far som også hed Christian og mor Marie Cathrine, født Sørensen, overtog Lindegården på Lysabildgade i 1872.

Gården var da gået i arv fra far til søn i flere generationer;

Tipoldefaderen, Hans Hansen Lassen, var den første Lassen på Lindegården. Han var født omkring 1775 og overtog gården i 1810. Ved Folketællingen i 1803 var han 28 år endnu ikke gift og står som "Knecht" og "Landausschuss-Reuter." Knecht = Tjenestekarl. Landausschuss er måske det samme som det senere Landsturm, en slags hjemmeværn, måske til hest.  

Oldefaderen, der også hed Hans, var født i 1805 og overtog Lindegården i 1831. Oldefaderen var gift tre gange og fik 12 børn. En af hans sønner var Henrik Lassen i Nypøl, der også mistede en søn Jacob Lassen i krigen.

Christians far var som nævnt Hans Lassen. Moderen, Marie Cathrine, var også født Lassen, men fra en anden familie. Hun stammede fra Egegård i Skovby og blev gift med Christians far den  22.10.1897.

Forældrene Hans og Marie Cathrine fik kun to børn: Christian og søsteren Marie, der blev født i 1905. På dette tidspunkt var Christians far forpagter i Mintebjerg, men senere flyttede familien til Lysabild, hvor faderen overtog Lindegården.

Som eneste søn stod Christian til at arve Lindegården-  når den tid kom. 1. Verdenskrig ændrede arvefølgen på gården. - Se mere om arvefølgen på slægtsgårdene i sognet, klik her.

Registrering af Christians dåb den 24.02.1898 i Lysabild Kirkebog. Faddere var faderens forældre, boelsmand Christian Lassen og hans kone Marie Cathrine, født Sørensen i Lysabild, og moderens tvillingebror, boelsmand Christen Lassen fra Egegård i Skovby.  Her var Christian ifølge personregistreringen født, i aftægtsboligen hos mormoderen.

Som eneste søn stod Christian til at overtage Lindegården. Foto: Slægtsgårdsarkivet.

Christian voksede op og gik i skole i Lysabild. Den 31.03.1912 blev han konfirmeret på dansk i Lysabild Kirke sammen med tre andre, der også faldt i krigen:  Hans Christian Andresen fra Skovby, Peter J. Kryhlmand og  Jørgen Lorenzen fra Lysabild.

Ugen før var der konfirmation på tysk. Her blev  Hans Hansen fra Skovbyballe og  Hans J. Nowack fra Vibøge konfirmeret.

Christian er sikkert efter konfirmationen kommet ud at tjene hos andre landmænd i sognet eller måske længere væk.

Da Christian blev indkaldt havde han en kæreste, Ane Kirstine Westergaard, der var født i Mjolden sogn i Tønder amt.

Hvor de to havde mødt hinanden vides ikke. Måske har hun tjent på Als eller Christian har tjent et sted i Tønder Amt.

I de tyske militærpapirer stod han ikke med Lysabild som bopæl, da han blev indkaldt. Hans død er ikke registreret i hverken kirkebogen eller personregistret for Lysabild sogn.

I efterladte papirer i familien er der et brev fra Karen i Mjolden, sikkert kærestens søster. Kirstine var født den 12.12.1898. Netop i de år var Simon Tange degn i Mjolden. Han blev senere degn og skolelærer i Lysabild sogn. Den ene af hans to sønner som  faldt i krigen, Axel Tange, var født i Mjolden. Det var Simon Tange, der indførte Kirstines dåb i kirkebogen i Mjolden:

Både faderen og sønnen fra Lindegården var indkaldt til 1. Verdenskrig. Her ses Christians far Hans Lassen, ved fronten. Bemærk at man pyntede skyttegraven med blomster. Foto: Privateje.

Da krigen brød ud i august 1914 blev Christians far straks indkaldt, selv om han var født 1870 og derfor var næsten 44 år. Ifølge familien blev han såret og hjemsendt, men endnu i februar 1916 var han med i krigen.

Faderen, Hans Lassen, udtalte senere ofte, at det havde været bedre om han var faldet end den unge søn, men sønnen var måske blevet indkaldt alligevel. Faderen døde i 1954 og moderen døde i 1948.

Christian var til session i 1916. Af protokollen fremgår, at han da var tjenestekarl i Lysabild. Han målte 1.70 m. vejede 54 kg og havde et godt syn.

Afgørelsen blev at han skulle møde i Slesvig den 11.05.1917 til Reserveregimet nr. 84. Når han ikke straks blev indkaldt, var det måske fordi hans far allerede var med i krigen, og at han var eneste søn på gården.

Christian kom senere til at gøre tjeneste ved 2. Maskingeværkompagni i Infanteriregiment nr. 464.

Han faldt ved Reims den 02.07.1918, og blev begravet på stedet.

Senere blev hans jordiske rester gravlagt blandt andre sønderjyder på kirkegården i Braine, der blev oprettet i 1924.

Christian Lassens oprindelige grav ved Reims. Foto: Privateje.

Christian Lassens notesbog

Da Christian var faldet modtog familien hans lille notesbog. Her noterede han bl.a. hvilke breve han modtog og sendte fra fronten og skrev hvad han øvrigt oplevede.

Notesbogen er ført ajour til dagen før hans død.

Han bar notesbogen i sin inderlomme. Hullerne i bogen stammer fra de kugler som dræbte sønnen på Lindegården.

Klik på første foto og derefter på pilene til højre for at se notesbogen i stort format:

Christians søster Marie som senere videreførte Lindegården. Foto: Privateje.

På det store nye mindesmærke ved Ablain-St-Nazaire i Frankrig, er Christian Lassen nævnt sammen med ca. 300.000 navne på faldne fra alle de lande som var impliceret i 1. Verdenskrig. (Foto: 100helte).

Den sønderjyske kirkegård i Braine

Kirkegården i Braine blev indviet den 15.06.1924. Tilstede var Legationsråd Engelsted, der var fungerende dansk minister og en aldrende krigsinvalid kaptajn Doumenjou, der netop her i Soisson-afsnittet blev ramt af granatstumper og mistede det ene ben.

Der var desuden arrangeret en fællesrejse fra Sønderjylland, hvor slægtninge til de faldne og sikkert også overlevende fra krigen, deltog.

De rejsende blev på banegården modtaget af mairen (borgmesteren) i Braine, Monsieur Baudier. Der blev lagt kranse ved alle grave. På det tidspunkt var der 50 grave, senere blev det i alt 79.

Pastor Troensegaard-Hansen, der havde været meget aktiv i Feltham-lejren i England, indviede jorden med tre skovlfulde jord fra Adsbøl kirkegård.

På det franske udenrigsministeriums vegne talte professor Verrier, der var sønderjydernes gode ven ved oprettelsen af krigsfangelejren i Aurillac.

Cand. theol. Fuglsang, der selv havde været krigsfange i Aurillac, talte på sine sønderjyske landsmænds vegne. Troensegaard-Hansen lyste velsignelsen over forsamlingen, og alle istemte ”Alt står i Guds Faderhånd.”

Formanden for Lysabild Sognehistorisk Forening Jørn Lind, ved Christian Lassens grav på kirkegården i Braine i 2011. Christian Lassen var bror til Jørgen Linds bedstemor som blev den sidste fra Lassen-familien på Lindegården. Foto: Privateje.

De efterladte

Krigen betød ikke kun noget for dem, der døde som krigsdeltagere.

Mange af de efterladte fik et andet liv, end de måske ellers havde fået.

I Christians tilfælde betød det, at hans søster og svoger overtog slægtsgården i Lysabild, som han havde været den naturlige arvtager til – og at hans kæreste giftede sig med en anden.

Christians kæreste, Kirstine, giftede sig 1926 med Hans Marius Bøttger fra Stepping i Haderslev Amt. Vielsen fandt sted i Stepping kirke.

Hans Bøttger havde selv været soldat og med i krigen. Da krigen sluttede var han amerikansk krigsfange i Frankrig og kom først hjem til Stepping 1919.

Hans storebror Jens Bøttger, der blev indkaldt 1915, blev også taget til fange i slutningen af krigen. Han døde i en fangelejr den 30.08.1918 og ligger - ligesom Christian - begravet i Braine.

Hans Marius Bøttger var med på en af de ture til kamppladserne, som Lasse Kathrine Johannsen arrangerede omkring 1980. Da de stod ved Christians gravsten, fortalte han, at Christians død også have ændret hans liv, da han var blevet gift med Christians kæreste.

Marie på Lindegården

Christians søster Marie blev født den 30.04.1905, da familien boede i Mintebjerg i Hørup Sogn. Marie blev døbt i Lysabild kirke, faddere var faderens forældre, Christian og Marie Cathrine Lassen i Lysabild og moderens stedmor, Cathrine Marie Lassen fra Egegård i Skovby. 

Marie blev konfirmeret palmesøndag 1919 i Lysabild kirke.

Hun blev den 29.12.1924 gift med Jørgen Jørgensen, der kom fra Søgård i Lysabildskov. Ved Folketællingen i 1921 var han tjenestekarl på Søgård, der var overtaget af hans bror Christian.

Jørgen var den næstyngste af otte søskende. Hans ældre brødre havde også været soldater i krigen. To af dem, Peter og Christen, tilbragte flere år i krigsfangelejren i Aurillac. Christen har skrevet en beretning om sin deltagelse i krigen, som kan læses her.

Jørn Lind, hans barnebarn fortæller om sin morfar, Jørgen Jørgensen: - " Han var født den 02.06.1900 og var således en af de yngste som blev indkaldt mod slutningen af krigen. Han blev lettere såret, men slap med livet i behold og blev oppasser og hestepasser for en befalingsmand.

Han har fortalt, at efter våbenstilstanden den 11.11.1918, var alt kaos og han fik at vide at han bare kunne tage hestene og gå hjem.

Han fulgtes med en kammerat fra Sundeved. Da de kom i nærheden af Hamborg kunne de ikke få nok foder til hestene mere og måtte sælge dem. Det ærgrede ham meget, da det var et par gode heste. Efter den lange tur til fods, og vel også på hesteryg, nåede de hjem til lillejuleaften 1918."

Marie døde i 1973 og Jørgen i 1987.

Marie og Jørgen Jørgensen fik en datter Kathrine, der sammen med sin mand Jacob Lind overtog Lindegården i næste generation.