Jørgen Petersen.
87 Jørgen Petersen 1894 - 1915
Født den 31.03.1894 i Lysabild, Lysabild sogn. Død 06.06.1915 i Frankrig. Gefreiter. Füsillier. Musiker. Regiment 86, 10. kompagni.
Jørgen Petersens forældre, gæstgiver Peter A. Petersen og hustru Cathrine.
Jørgen Petersen (stående), sammen med sin bror Peter Petersen (1892 - 1960), som blev kromand i Lysabild efter sin far. Brødrene er iført matrostøj til en ukendt lejlighed.
Jørgen Petersens bedstefar byggede den nuværende Lysabild Kro i 1898. Kroen fungerede også som togstation på banen mellem Mommark og Sønderborg.
Menige fra regiment 86 i skyttegravene ved Moulin, mens humøret stadigt var højt. I disse skyttegrave oplevede sønderjyderne krigens værste mareridt.
Det trækker op til krig i det fjerne. Jørgen Petersens far, kromanden i Lysabild, inviterede til et foredrag i maj 1914, hvor han fortalte om sin tid som marinesoldat ombord på krigsskibet "König Albert."
Jørgen Petersen var søn af kromanden i Lysabild, gæstgiver Peter Andresen Petersen og hustru Cathrine, født Rasmussen.
Han havde fire søskende, to brødre og to søstre. Begge brødre var med i krigen.
Kromanden var meget musikalsk og spillede på alle instrumenter. Han øvede tit med sine sønner, og især Jørgen slægtede ham på med sit musikalske talent.
Efter konfirmationen kom Jørgen Petersen i lære som musiker ved regimentet i Neumunster. Læretiden var fire år, men han var så dygtig, at han kunne nøjes med tre år.
Efter endt læretid blev han overført til regiment 86 på Sønderborg Slot.
Han var derfor med, da regimentet kort efter krigsudbruddet i august 1914, blev sendt til fronten.
Som regimentmusiker lå man ikke ude i skyttegravene, men levede et mere fredeligt frontliv. Jørgen Petersen fungerede som oppasser for feldweblen og som brevordinans.
Musikkorpset fra regiment nr. 86 trak op i gaderne i Sønderborg i april 1914 for at markere 50-års dagen for den tyske sejr på Dybbøl. Jørgen Petersen var med i musikkorpset i foråret 1914. Få måneder efter fik han sin ilddåb ved fronten - og godt et år efter faldt han i Frankrig.
I lang tid boede Jørgen Petersen i stenhulerne ved Dreslingcourt, hvor han i foråret 1915 skrev til sine forældre:
- " Jeg har det rigtigt godt her i min stenhule. Jeg har fået en splinterny klædning fra top til tå. I kan tro at jeg nu er ordentlig fin. Bare jeg nu kan komme hjem i orlov til pinse."
Det fredelige frontliv varede ikke ved. Ved det store slag ved Moulin mobiliserede man alle mand - også regimentmusikere, oppassere og brevordinanser.
Det blev hans skæbne. Han faldt ved Moulin den 06.06.1915. Forældrene fik aldrig at vide under hvilke omstændigheder de mistede deres søn.
Jørgen Petersen boede i længere tid i stenhulerne ved Dreslingcourt. Her havde man indrettet en underjordisk by i med mandskabsfaciliteter og forbindingsplads mv.
Den sorte dag ved Moulin
Efter lang tid med hårde angreb var der endelig en smule ro på fronten om morgenen den 5. juni 1915.
Men freden varede ikke længe. Over middag startede ilden igen og om aftenen rasede en orkan af trommeild resten af natten mod de tyske stillinger. Næste dag var en søndag. Frontgrave og løbegrave blev fortsat bombet sønder sammen og hele landskabet blev fyldt med sort røg.
Telefonledningerne til regimentstaben blev skudt over. Ordinanserne kunne ikke komme igennem, så det udmattede mandskabet var overladt til sig selv. Den ene ulykke fulgte den anden.
Kl. 11 om formiddagen den 6. juni er der kun et at gøre. Mandskabet krøb sammen i dækningsrummene og håbede på, at man undgik en fuldtræffer.
Franskmændene stormede frem og erobrede de tyske stillinger. Kampene fortsatte mand til mand med knive, bajonetter og håndgranater.
Det gik hårdt ud over regimentet fra Sønderborg.
Jørgen Petersen og 87 andre sønderjyder mistede livet denne sorte dag ved Moulin.
Musikkorpset ved 86. regiment "Köning" på Sønderborg Slot inviterede til koncert i byen.