53. Hans Paulsen Jensen 1894 - 1915

Hans Jensen blev født i Skovby den 27.08.1894, som søn af Jens Paulsen Jensen og Sille Marie født Jørgensen.

Forældrene var blevet gift i Lysabild kirke den 08.05.1894. Faderen var tjenestekarl og moderen tjenestepige i Skovby. Faderen var født i Vibøge og moderen i Lambjergskov i Hørup sogn.

Kort tid efter Hans´s fødsel overtog de en mindre gård i Lysabild (Nørregade 12), som de drev frem til 1927, da gården blev solgt til Anna og Peter Petersen, mens forældrene blev boende på aftægt. De fik ikke flere børn.

Faderen var aktiv i dansksindede kredse. I 1903 var han med blandt indbyderne til et valgmøde for dansksindede mænd og kvinder.

Han døde 1938 på Statshospitalet i Sønderborg. Moderen boede de sidste år i Caroline- Amalie Hjemmet i Augustenborg, Hun døde 1956.

Barndomshjemmet fotograferet 1996, måske har der tidligere været stråtag? Bygningerne er nu revet ned. Foto: Lysabild Sognearkiv.

Hans gik i skole hos lærer Grevsen, der skrev historier om sognet og om sit virke som lærer, bl.a. noterede han navnene på de 33 drenge fra Lysabild skole, der faldt som soldater i 1. verdenskrig.

Hans blev konfirmeret på dansk Palmesøndag 1909. Fire af hans medkonfirmander faldt også i krigen:  Lorenz Callsen og  Christian Hansen, der begge var fra Mommark,  Peter Jørgensen fra Ny Pøl og Jørgen Petersen fra Sarup.

Efter konfirmationen arbejdede han som tjenestekarl, først hjemme hos forældrene, så et år hos Jørgen Nissen, Lysabildgade. Da han blev indkaldt var han hos bagermester Krogh, der havde et lille landsted foruden bageriet i Lysabild.

Han var til session i januar 1914, dvs. inden krigen brød ud. Han målte da 172 ½ cm. og vejede 71 kg.

Den foreløbige beslutning blev, at han skulle til et garderregiment.

Den 08.10.1914, et par måneder efter krigsudbruddet blev han indkaldt til at gøre tjeneste ved 7. kompagni i et Lehr-Infanteri Regiment. (Undervisningsregiment).

Jyske Tidende den 08.03.1938 (tv.) og den 22.05.1956 (th.).

Peter Andresen Andersen, der var gårdejer i Neder Lysabild og selv mistede to sønner i krigen, skrev mindeblade om mange af de faldne fra Lysabild også om Hans Jensen:

- " Hans Jensen blev født den 27. August 1894 i Skovby. Forældrene overtog kort Tid efter et Landsted i Lysabild, tæt ved Kirke og Skole, saa Drengen fik kort Vej til Skole. Han var sjælden godt begavet og meget lærenem. Han sad øverst i Skolen det sidste Aar. Han blev Konfirmeret Palmesøndag 1909.

Det første Aar efter sin Konfirmation opholdt sig hjemme hos Forældrene, men han hjalp ogsaa lidt til ved forskellige Arbejder i Præstegaarden, da den ny Præst Pastor Langlo lod en del af den store Præstegaards Have oprydde og omgrave.

Dernæst tjente Hans to Aar hos Gaardejer Jørgen Nissen i Lysabild og derefter 2½ Aar hos Landmand og Bager P. Krogh i Lysabild.

Han var godt udviklet baade Legemlig og Aandelig. Han tog livlig Del i Ungdomsarbejdet og savnedes sjælden naar de Unge mødtes i Forsamlingshuset i Neder Tandslet.

Hans Jensen indkaldtes som Gardist til Berlin den 7. Oktober 1914 og blev sendt til Fronten allerede den 12. December samme Aar.

Hans Regiment kom først til Rusland og i Juledagene marcherede de i stærk Kulde og Sne ud til stillingerne.

Juleaften tilbragte han sammen med flere Kammerater i en Hønsestald: De havde jo dog der Tag over Hovedet.

En Nat han stod paa Post derude, var han mere end halvt begravet i Sne inden han blev afløst. Da var jeg, skrev han til sine Forældre, nær ved at tabe Modet, halvt forkommen af Kulde som jeg var.

I Begyndelsen af Februar blev hans Regiment forflyttet ned til Karpaterne, hvor de kom i Stilling den 7. i måneden og her fik de først rigtig Vinteren - en Karpather-Vinters isnende Favntag - at føle.

Paa en Bjergkam af 1100 Meters højde laa de nedgravede i Sneen, og lige overfor dem paa en lignende Bjergkam laa Russerne.

Saa var det den 15. Marts at deres Regiment skulde storme den russiske Bjergkam, de fik udleveret hver en Bjergstok og saa fremad og opad igennem den dybe Sne.

Skjult af Taage var de kommen tæt op til de russiske Stillinger inden at disse opdagede dem, men saa blev de ogsaa voldsomt beskudt af, og Geværkugler haglede ned omkring dem.

Hans blev truffen af en Geværkugle i det ene Ben. En af hans Kammerater, Asmus Paulsen fra Vojens, som har meddelt Hans Jensens Forældre dette, skriver saa videre: Da han begyndte at klage sig i sit Ben, fik han Lov til at gaa tilbage, men næppe havde han begyndt at rejse sig op, før han fik en Kugle igennem Brystet og var død med det samme.

Hans Jensen skrev hjem til sine Forældre saa ofte at det var ham muligt og det smertede ham meget at han aldrig kunde faa Orlov og besøge sine Forældre, hvis eneste Barn han var.

Han fik regelmæssig tilsendt "Dybbøl Posten" og Kirkebladet. Hans Jensens Forhold til Vorherre, har jeg ikke kunnet faa noget bestemt at vide om, dog haaber jeg at han har fundet Ham derude hvor at glipper."

Massegrave efter kampene ved Zwinin: Tyskere, østrigere, ungarere og russerne hviler forenet i massegrave på højden af Zwinin, hvor der foregik voldsomme kampe. Måske fik Hans også en grav her. Foto: Internettet.

Meddelelsen om dødsfaldet er noteret i personregistret for Lysabild den 10.10.1915. Heraf fremgår at det er kommandanten for ”der Ersatz-Bataillons der königliche preussiske Lehr-Infanterie-Regiment,” der har meddelt, at Füsilier, landmand Hans Jensen, 20 år gammel, fra regimentets 7. kompagni, var faldet ved Zwinin II den 15. marts 1915.

Zwinin I og Zwinin II er to bjergtoppe på over 1.100 m i bjergkæden Karpaterne, der løber gennem flere lande i Østeuropa. Området med Zwinin bjergtoppene ligger i dag i Ukraine.

Her foregik i perioden fra 5. februar og til 9. april 1915 i kulde og hård frost, en skyttegravskrig i bjergene, noget der ellers var ukendt på Østfronten. Preussiske og Østrig-Ungarske styrker mod russiske soldater. Kampene, der omtales som stormen på Zwinin, endte med russisk nederlag.

Hans fik sit navn med på mindestenen ved Lysabild kirke. Her har han fået faderens mellemnavn med og står som H. Paulsen Jensen). Han har ikke fået sit navn med på Marselisborg-monumentet i Mindeparken ved Aarhus, måske har hans forældre, der jo ellers var dansksindede, syntes det var for langt væk.

Hans P. Jensen fik sit navn på mindestenen i Lysabild , men ikke på Marselisborg-monumentet. Foto: 100helte.