96. Axel Tange 1895 - 1918

Axel Andreas Tange var født i Mjolden i Tønder Amt den 11.09.1895 og var søn af lærer Simon Hansen Nielsen Tange og Engeline Marie, født Petersen. Han voksede op i Sydslesvig i Østerhever på den nordfrisiske halvø Ejdersted, hvor hans far var degn fra 1900 til 1919.

Degnen var kirkebogsfører, så det var hans far der indskrev dåben i kirkebogen i Mjolden. Axel blev hjemmedøbt og  fremstillet i kirken den 19.10.1895:

Axels forældre fik i alt ni børn, to af dem døde som små. Det var hans far der som degn indskrev børnene i kirkebøgerne. Faderen havde en flot håndskrift, så man tydeligt kan se, hvornår han overtager arbejdet med at føre kirkebøgerne i de sogne, hvor han bliver ansat som degn.

Axel tjente i Hostrup i Tønder Amt, da han blev indkaldt og har sikkert aldrig været i Lysabild, hvor faderen blev degn efter hans død. Ligesom sin bror Peter Petersen Tange, fik han sit navn med på mindestenen i Lysabild, fordi deres far fra maj 1919 var blevet ansat som degn og lærer ved skolen i Lysabild.

Både og hans bror Peter Tange døde som tyske soldater i krigen i marts måned 1918.

Axel blev konfirmeret i Østerhever, mens familien boede der, men han valgte senere at flytte til Nordslesvig (Sønderjylland). 

Da han var til session i januar 1915, var han landmand i Hostrup sogn i Tønder Amt. Han målte 1,65 m. og vejede 58 kg. Han blev i maj samme år indkaldt til aftjening af værnepligt i infanteriet, så han var allerede soldat da krigen brød ud.

Axel Tange faldt ved Templeux de Guerard den 21.03.1918. Ifølge mindestenen i Lysabild døde han ved Cambrai.

Først i juli 1918 kom der officiel meddelelse om dødsfaldet til kommuneforstanderen i Jejsing, Hostrup sogn, der var hans sidste bopæl inden indkaldelsen. Her står dødsstedet som Templeux de Guerard. Familien i Østerhever fik hurtigere underretning om dødsfaldet. De kunne allerede den 05.04.1918 sætte en dødsannonce i Flensborg Avis og storebroderen kunne 11 dage senere afholde minde-gudstjeneste i Østerhever kirke. Se omtale af mindegudstjenesten, klik her.

Tre centrale steder i Lysabild: Degnegården, præstegården og kirken. (Lysabild Sognearkiv).

Axels far - den senere degn i Lysabild

I Sønderjysk Månedsskrift fra 1965 har Ejner Diederichsen, lærer i Tønder, og en søn til en af Axels søstre, fortalt om Simon Hansen Nielsen Tange. Nogle af oplysningerne er hentet fra en levnedsbeskrivelse som Simon Tange selv havde lavet, da han i 1933 blev tildelt en Dannebrogsmændenes hæderstegn. Et kort sammendrag:

Simon Hansen Nielsen Tange, var født 03.05.1864 i Aabølling i Roager sogn. Han var opkaldt efter sin farfar Simon Hansen, der kom fra landsbyen Tange nær Ribe, og som havde købt en gård ”Søndergården” i landsbyen Øster Aabølling i Roager sogn.

Farfaderen var gift to gange med gårdmandsdøtre fra landsbyen og fik i to ægteskaber fire sønner, der alle i dåben fik tilnavnet Tange, deriblandt også den unge Simons fader Anders Nielsen Tange, der arvede Søndergård efter sin far.

Og her blev Simon og hans lillesøster og lillebror født. Senere blev Søndergård solgt og Anders Nielsen Tange købte i stedet en anden gård i Roager sogn. En gård, som det var meningen den unge Simon skulle overtage.

Men en farbroder, der havde anden gård, gik fallit og rev familien med, da hans brødre havde været kautionister. Det betød at der ikke var nogen gård at overtage, så Simon blev i stedet uddannet som lærer – noget tøvende og tvivlende om han havde evne for at modvirke skolens germanisering – fortyskning. 

Først fulgte han præparandskolen i Aabenraa og derefter seminariet i Haderslev, hvor man med stor ihærdighed bestræbte sig på at gøre seminaristerne tysksindede. Man forsøgte at gøre dem fremmede for deres eget folk og i høje toner prise ”Das große Vaterland” for sin herlige kultur, udødelige digtere og store helte.

Simon bestod 1. eksamen i 1888, netop det år, hvor regeringen i Slesvig havde bestemt, at al undervisning i skolerne, bortset fra faget religion, skulle foregå på tysk.

Der herskede stor lærermangel, og han fik straks ansættelse som andenlærer i Abild ved Tønder. Degn og førstelærer i Abild var den dansksindede Peter Petersen, der tidligere havde været lærer i Tandslet.

Peter Petersen blev Simons svigerfader, da han giftede sig med datteren Engeline Marie, der var født i Tandslet.

Efter 1 ½ år i Abild blev Simon Tange ansat som degn og førstelærer i Arnum i Højrup sogn.

I 1893 bestod han den foreskrevne 2. eksamen og fik arbejde som førstelærer i Mjolden sogn. Her var de fleste dansksindede og skolebørnenes forældre ønskede, at deres børn skulle undervises på dansk i flere timer end ellers tilladt.

Efterhånden gjorde de tyske myndigheder det svært for Simon Tange at følge forældrenes ønske, så han risikerede at blive tvangsforflyttet og han havde jo en familie at forsørge. Derfor søgte han en stilling i Sydslesvig og blev fra årsskiftet 1900 ansat som degn og førstelærer ved skolen i Østerhever på halvøen Ejdersted.

Efter 1. Verdenskrigs afslutning, hvor det var forventet, at Nordslesvig (men ikke Sydslesvig) igen blev en del af Danmark, søgte Simon Tange stillinger som skolelærer forskellige steder i Sønderjylland og blev den 01.05.1919 ansat som lærer ved skolen i Lysabild. Han var bekymret for om han ville miste den ret til pension, han havde optjent som tysk lærer, men ønskede at bo i Danmark.

Degn Simon Tange med sin familie, fotograferet før 1. Verdenskrig. Bagerst fra venstre datteren Ingeline og sønnerne Peter, Anders og Axel. Forrest fra venstre datteren Jensine, hustruen Engeline, sønnen Otto, Simon selv, og datteren Anna. (Privatfoto).

Simon Tange gik på pension i 1933. Han og Engeline Marie blev boende i Lysabild, hvor de flyttede fra Degnegården til Lysabildgade 35. Simon døde i 1941 og hans kone i 1944. Begge er begravet på Lysabild kirkegård.

Tange-familien kom fra Osterhever på vestkysten i det nuværende Sydslesvig.

Seks søskende født i Mjolden og Østerhever

Axel Andreas Tange født den 04.09.1895, se ovenfor.

Jens Neergaard Tange født den 06.08.1896, døde i maj året efter.

Magdalene Cecilie Tange, født den 18.06.1897, hjemmedøbt. Døde en måned senere inden fremstilling i kirken.

Jensine Cathrine Tange, født den 14.11.1898, hjemmedøbt i november, fremstillet i kirken i december samme år. Konfirmeret, mens familien boede i Østerhever.

I august 1920 blev hun i Lysabild kirke gift med Peter Diedrichsen, der var lærer i Sønderby på Kegnæs. Han var født i Korup i Ravsted Sogn i Tønder Amt den 01.11.1896 som søn af snedkersvend Mathias Cornelius Diedrichsen og Cathrine Marie født Schmidt.

Peter var til session allerede 1914 og blev indkaldt den 01.09.1914 inden han var fyldt 18 år. Måske har han meldt sig som frivillig i håbet om at slippe med et års tjenestetid, men på grund af krigen måtte han gøre tjeneste i flere år. Han blev indkaldt til Reserveregiment nr. 86. Ifølge en tabsliste dateret 23.02.1916 fremgår det, at han var ved Reserve-Infanteriregiment nr. 64 og var blevet let såret. Han var senere aktiv i DSK, Foreningen for Sønderjyske Krigsdeltagere. Han blev uddannet som lærer på seminariet i Tønder.

Hans fader var død, da han giftede sig med Jensine Cathrine Tange, mens hans mor var flyttet til Lysabild. Simon Tange var forlover ved brylluppet sammen med sin bror Andreas Markussen Tange, der var købmand i Sommersted.

Ved Folketællingen i 1925 opholdt Peter og Jensine sig med to små børn i Tårbæk, nær København, pga. af Peters deltagelse i et kursus på Statens Lærerhøjskole i København. Han var ellers frem til 1940 lærer på Kegnæs. Derefter var han ansat som førstelærer ved Notmark skole og som organist ved kirken i Notmark. Efter han blev pensioneret i 1963 flyttede Peter og Jensine til Hundslev, men han arbejdede fortsat som organist. Tre børn: Ejner, Ruth og Karen og en finsk plejedatter, Seja. Jensine Cathrine døde i 1970 og Peter i 1982.

Anna Josephine Tange, født den 01.10.1899. Hjemmedøbt 14. dage efter og fremstillet i kirken den 12.11. – Det blev den sidste dåbsindførsel Simon Tange foretog i kirkebogen for Mjolden sogn. Anna blev ligesom sine søskende konfirmeret i Østerhever.

Den 26.02.1924 blev hun i Lysabild Kirke gift med Christian Christensen fra gården Lysborg på Fjelby Mark. Han står da som landmand i Fjelby og hun som husassistent i Sarup. Vielsen foretages af hendes storebror Anders Tange, som på dette tidspunkt var præst i Kating på halvøen Ejdersted i Sydslesvig/ Nordfriesland.

Christian Christensen var født den 26.11.1897 som søn af Hans Christensen og Anna Margrethe født Hansen. Han blev konfirmeret i 1912 sammen med 17 andre drenge.

I bogen ”- men træet har dybe rødder” udgivet af Lysabild sognehistoriske Forening i 1986, er gengivet hans barndomserindringer fra Lysabild.

Heri skriver han om krigsudbruddet: - ” I 1914 brød 1. Verdenskrig ud. Vi blev hjemme enige om, at selv om krigen skulle vare nogen tid, var der ingen af os, der kunne komme med i den, idet min fader var nogle måneder ældre end de 45 år, der var øverste grænse for indkaldelse, og jeg var for ung, Den almindelige mening var jo også, at krigen højst ville vare et års tid – alene grundet de våben, man havde til rådighed.”

Ifølge sessionsprotokollen var Christian til landstormsmønstring i 1915. Det fremgår, at han året efter blev overflyttet til Aabenraa Amt, sikkert fordi han da tjente der.

Han valgte at undgå militærtjeneste ved at flygte til Fyn, og kom først tilbage efter krigens afslutning. Den 19.04.1917 var der i Ribe Stifts Tidende en opremsning af mange mænd, der var blevet idømt hver 10 måneders fængsel for at have unddraget sig værnepligten. Deriblandt nævnes Christian Christensen fra Fjelby, sidst bosat i Rugbjerg ved Øster Løgum.

Christian drev i en del år et par af Jordlovsudvalgets store gårde.

Statens Jordlovsudvalg blev oprettet i 1919 for at administrere jordlove, der bl.a. omhandlede udstykning af jord til husmandsbrug dvs. offentlig ejet jord f.eks. præstegårdsjord, majoratsjord ved lensafløsningen og efter genforeningen de såkaldte domænegårde i Sønderjylland, der havde været ejet af den tyske stat.

I 1951 fik de deres egen gård, "Vesterli" i Uge Sogn i Aabenraa Amt, hvor de 1974 kunne fejre deres guldbryllup. Anna Josephine døde i 1977, mens Christian ved sin 90 års fødselsdag stadig boede på "Vesterli." To børn: Hans Erik og Anne Margrethe.

Otto Johannes Tange blev den født 28.11.1903 og blev ligesom sine søskende konfirmeret i Østerhever. I november 1935 blev Otto gift i Lysabild Kirke med Ellen Laursen, født den 02.06.1913 i Ladby i Kølstrup sogn, datter af gårdejer Morten Uffe Laursen og Karen Kirstine, født Petersen. Brudeparrets fædre var forlovere. Både brud og brudgom kom fra Odense Amt.

Otto ejede allerede ved brylluppet "Lindegaard" i Volderslev i Stenløse sogn. Han og hustruen var begge aktive i lokalsamfundet. Otto var medlem af sognerådet og fungerede som vurderingsmand og Ellen var medlem af menighedsrådet.

De fik tre børn: Inge Vibeke, Kirsten og Uffe.

Otto døde den 19.02.1973 og Ellen den 18.06.1996.

Otto og Ellen Tange. (Privatfoto).