52 Jørgen Jacobsen 1896 - 1916

Jørgen Jacobsen blev født den 11.03.1896, som eneste søn blandt otte søstre.

Han blev konfirmeret palmesøndag 1910, sammen med 14 andre drenge, der sikkert alle har været med som soldater i krigen.

Fem foruden Jørgen kom ikke hjem igen:  Peter Andersen og Christian Lorenzen fra Lysabild, Christian Christensen, der var født i Mintebjerg, men tjente hos Jørgen Nissen på Pommersgård, Hans Jørgensen fra Ny Pøl, og Andreas C Lausen fra Pommersgård.

Jørgens farfar 

Jørgens farfar, der også hed Jørgen Jacobsen, blev født den 29.03.1851 og døde i februar 1940. Han skrev erindringer om sig selv og sin familie. Historier han havde fået fortalt og oplevelser han havde haft som barn og senere i livet.

En del af disse erindringer blev i 1983 til den første bog udgivet af Lysabild sognehistoriske Forening under titlen ”- og snart er alting længe siden.”

Sønnen Hans og sønnesønnen Jørgen var med som soldater i 1. Verdenskrig. Sønnen - Jørgens far - kom hjem igen. Også flere af Hans Jacobsens svigersønner var med som soldater.

Den gamle Jørgen Jacobsen skriver i bogen om sin far, bedstefar, oldefar og tipoldefar, der alle havde gården Lindely i Mommark, som han selv overtog. Herefter overtog sønnen Hans gården og senere - da Jørgen som eneste søn var faldet - sønnedatteren Inge Marie.

Jørgen Jacobsen oplevede krigen i 1864, Den fransk-tyske Krig i 1870-71, 1. Verdenskrig 1914-1918, og optakten til 2. Verdenskrig. Han døde i februar 1940.

Farfaderen fortæller i sin erindringer om sin sønnesøn, at han var en god og begavet dreng og havde et godt forhold til sine søstre.

Jørgen var dansk i liv og sjæl og var med til foreningsmøder i Tandslet Forsamlingshus, Ungdomsforening, Afholdsforening og i  Gymnastikforening. Var der lystture til Danmark var Jørgen altid med.

På grund af sin rolige og besindige optræden havde han mange gode venner.

Det år krigen brød ud, skulle han have plads hos gårdejer Hans Chr. Andersen i Snogbæk, hvor hans søster Cecilie tjente, men da hans far allerede var indkaldt i august 1914 kunne han ikke undværes hjemme.

Jørgen var til session allerede som 19-årig. Ifølge sessionsprotokollen mødte han til Landstormsmønstring i 1915. Da vejede han 64 kg. og målet 1,78 ½ m. Foreløbig afgørelse blev infanteri.

I efteråret blev han indkaldt til at møde i Flensborg, han mødte op, men fik udsættelse da hans far jo allerede året før var med som soldat i krigen.

Da hans far allerede ”var inde,” kom han dog hjem igen. Det skete en gang mere, men i december 1915 fik han telegrafisk ordre til at møde i Flensborg.

Han rejste så den 12.12.1915 om morgenen med det første tog. Farfaderen fulgte ham til toget. Da han tog afsked, var han ved godt mod, ikke forknyt. Lidet anede de begge, at det var sidste gang de sås.

Jørgen sendte et kort fra Flensborg, hvor han fortalte, at de skulle videre til Rhin-provinsen til uddannelse.

Der fik også breve fra ham, han var tro til at skrive og lod sig ikke mærke med, at han var ked eller forknyt.

En gang skrev han godt nok, at det var et skidt levned, der har jo været tider, hvor han har savnet sit hjem. Han havde en god kammerat i Klaus Møller fra Sundsmark. Han søgte flere gange orlov, men fik hver gang afslag, måske fordi han var dansk, og kom i de mange danske foreninger.

Efter uddannelsen kom de til Sivoy i Frankrig, på skift 14 dage i skyttegravene og så tilbage i ro i 8-10 dage.

I det sidste brev familien fik skrev han, at han nu var kommet nærmere til Verdun. De lå i skyttegrave nær en by, der hed Charmond.

Den 03.12.1916, da skyttegravene blev heftig beskudt, gik en granat gennem understanden, hvor han sammen med to andre opholdt sig og begravede dem i jord. De blev straks udgravede. Jørgen var den første de fik ud, men han var død.  En af de to andre døde kort efter, kun den tredie overlevede.

Familien fik underretning om hvordan det var gået for sig af en kammerat, Th. Sørensen fra Tørning ved Rødding.

Han fortalte også, at Jørgen var blevet begravet på kirkegården i Charmond. Senere fik de meddelelse fra kompagniet om, at han var blevet begravet med al militær honnør, da han havde været en tro og pligtopfyldende soldat.

Og de fik også brev fra en katolsk præst, der var til stede ved begravelsen.

Farfaderen spekulerer på om han har brugte samme ceremoni som der bruges i Nordslesvig. Præsten havde talt over ord fra Biblen: ” Om end tidlig fuldendt, dog udfyldt i mange år.”

De fik også hans gravnummer nr. 170 på kirkegården Charmond. I sessionsprotokollen fremgår, at han den 03.12.1916 var omkommet "erschüttet und erstickt" - levende begravet og kvalt.

P. Bonefeld supplerer oplysningerne i mindebladet: ”- I December 1915 blev han efter at have faaet Udsættelser nogle Gange indkaldt som Soldat med Garnison i Werge. En raakold Vintermorgen maatte han bort, Vejret saa truende ud, det var som det manede ham om Trængsels-Tid, han senere hen skulde gaa imøde. Med Haab om Gjensyn blev der sagt Farvel, havde han da vidst at han aldrig skulde faa sit Hjem og sine Kjære at see mere, var Afskeden bleven tung. Soldaterlivet var ham imod, han kunne ikke finde sig i al den Tvang og de Udtryk som saa ofte blev brugt, dog ligefrem klagede over Savn og Lidelser gjorde han aldrig.

Om Samlivet med Kammeraterne har han til Hjemmet ikke meddelt meget, da der ved Compagniet kun var faa Nordslesvigere. Der var kuns to, som han saa ofte nævnte, det var Møller fra Sundsmark, Als, og Sørensen fra Tørning ved Rødding. De tre holdt altid sammen og deelte Godt og Ondt sammen. Det faldt i Sidstnævntes Lod, at bringe Meddelelsen til Hjemmet om hans Død.

Meed Hjemmet var han stadig i Forbindelse ved Brevvexling, spurgte altid om Eet og Andet og Længslen efter Hjemmet har til Tider været stor. Han haabede stadig at komme paa Orlov og gjensee sine Kjære men dette sit Ønske skulde han desværre ikke faa opfyldt.

I Breve til sin Fader tydede det paa at han længtes efter andre Forhold end de hvorunder han levede, det blev ham imidlertid ikke forundt den 3. Decbr 1916 om Middagen Kl 1 blev han saa ulykkelig ramt af en granat at han kort efter udaandede.”

Dødsfaldet var omtalt i aviserne først i januar 1917, men først den 13. februar kom der officiel meddelelse om dødsfaldet til kommuneforstanderen i Lysabild.

P. Bonefeld skriver i et mindeblad om Jørgens barn- og ungdom:

”- Jørgen Jacobsen blev født den 11. Marts 1896 og blev døbt den 8. April i Lysabild Kirke. Han var fra Fødslen af et sundt og kraftigt Barn og voxede godt til. Til Paaske 1902 blev han sat i Byens skole, hvor det viste sig at han havde nemt ved at lære var en stille rolig Dreng og ved sin konfirmation godt udviklet paa Legeme og Sjæl. Da han ingen Brødre havde maatte han som Barn oftest tage Deel i Søstrenes Leeg. Udoverensstemmelser derover opstod sjældent hos dem. Efter sin Konfirmation 1910 var han hjemme. Til November 1914 skulde han have været i Tjeneste paa en Gaard i Sundeved, men saa kom Krigen og greb forstyrrende ind, thi da Faderen strax ved Krigens Udbrud var bleven indkaldt maatte han blive hjemme og tage sig af Gaardens Drift.”

Farfaderen fortæller om krigen 1864, 1870 og 1914

I bogen  "- og snart er alting længe siden" udgivet af Lysabild Sognehistoriske forening, fortæller Jørgens farfar om krigene 1864 0g 1870:

Farfaderen var en halvvoksen dreng under krigen i 1864, han huskede hvordan man på gården fik indkvartering af (danske) soldater efter tilbagetoget fra Dannevirke i en slem vinter med frost og sne.

I første omgang 12 artilleri-trainsoldater med 23 heste, der alle - både mænd og heste - var så udmattede og forkomne, at de ikke kunne spise, men bare lagde sig, hvor der nu var plads.

Nogle dage senere kom yderligere 60 mand fra 12. Infanteri regiment, heraf tre officerer og tre sergenter. Der skulle så findes plads til 72 mænd foruden de 23 heste.

Mændene sov på gulvet i ”e pissel” (den store stue), i et rum i kostalden og på høloftet. De menige soldater lavede selv deres mad, men Jørgens mor lavede mad til officererne.

Senere fik de indkvartering af tyske soldater. Og de husede også familiemedlemmer fra Sønderborg, da de blev evakueret under kampene der. Som bekendt endte krigen i 1864 med at Nordslesvig blev en del af Preussen/Tyskland.

Farfaderen og hans familie opterede for Danmark, dvs. at de valgte fortsat at være danske statsborgere efter 1864. Farfaderens far (Jørgens oldefar) døde allerede i 1864, inden farfaderen var myndig. Hans fasters mand, Hans Petersen Andresen fra Kildgård i Lysabildskov blev drengens værge, og der kom han til at tjene efter konfirmationen. Imens drev moderen gården i Mommark med hjælp af en karl.

Da den fransk-tyske krig brød ud den 20.07.1870 kunne alle unge mænd i landsdelen regne med at blive indkaldt, måske også dem, der var danske statsborgere.

Så mange af dem lod sig ”udskrive” og rejste længere op i Jylland eller til Fyn. Nogle udvandrede til Amerika.

Farfaderen og nogle af hans kammerater valgte at tage til Fyn, hvor han i de næste år tjente i Vester Åby.

Flere gange var han hjemme på besøg. Under et af disse besøg blev han gift med Anne Marie Hansen, datter Hans Jørgensen Hansen og Christine Marie fra gården Kronborg i Lysabildskov.

Hun blev boende hos sine forældre indtil Jørgen kom tilbage til Mommark. 1871 fik de en søn, deres eneste barn, han blev opkaldt efter som morfar og kom til at hedde Hans.

Da farfaderen blev myndig overtog han gården i Mommark fra sin mor.

Hans to yngre brødre var udvandret til Amerika.

Gården og den tilhørende jord var i en dårlig tilstand, så Jørgen og hans kone gjorde sig mange bekymringer. De overvejede at sælge og flytte til Fyn, de valgte dog at blive.

Da farfaderen stadig var dansk statsborger blev han i 1874 indkaldt til at møde i Nyborg til aftjening af værnepligt begyndende med seks ugers rekrutskole sammen med flere andre fra Nordslesvig, bl.a. slagter Hans Hansen fra Skovby, far til  Christen Hansen.

Farfaderen havde et dårligt syn på det ene øje og blev kasseret efter tre måneder og kunne tage hjem til Mommark. Han holdt fast i sit danske statsborgerskab, men sørgede for at sønnen Hans (Jørgens far) blev preussisk undersåt. Som dansk statsborger kunne sønnen måske ikke have overtaget gården i Mommark, og han risikerede også at blive udvist, så faderen søgte om at sønnen blev tysk undersåt, dette blev han, og måtte derfor aftjene værnepligt i den preussiske hær og senere deltage som soldat i krigen.

Farfaderen fortæller i sine erindringer også om forholdene på hjemmefronten under 1. Verdenskrig og hvordan man måtte aflevere alting: Køer, svin, heste, hø, halm, kåber og messingtøj, linnedvæv og  syede klædninger mv. Også om, hvordan man gemte en del fødemidler, korn, køer, svin og meget andet, med risiko for at det blev opdaget. Der blev udleveret rationeringskort: brødkort, høkerkort, møllekort, og skulle man ud over sognegrænsen eller til Sønderborg, skulle man have et paskort.

Folketællingskort fra 1885, hvor Jørgen Jacobsen opføres som dansk statsborger: Däne.

Jørgens far

Jørgens far Hans Jacobsen, blev født den 12.01.1871, mens farfaderen endnu tjente på Fyn. Han blev konfirmeret i 1885, og er vel snart efter kommet ud at tjene. Han var til session, da han var 20 år og har derefter aftjent to års værnepligt. Da krigen brød ud blev han indkaldt igen.

I april 1894 blev han gift med Cecilie Marie Bladt i Lysabild Kirke. Hun var født 16.10.1869, som datter af Christian Hansen Bladt og Cecilie Marie født Berthelsen fra Tandsgaard i Tandslet sogn. Hun havde en tvillingesøster Christine Marie. Hun og søsteren blev konfirmeret i 1884.

Hans og Cecilie Marie fik mellem 1874 og 1910 i alt ni børn, otte døtre og en søn. Sønnen kom til at hedde Jørgen Jacobsen ligesom sin farfar.

Faderen skulle møde som soldat straks efter mobiliseringen den 02.08.1914. Han rejste flere gange til Flensborg, men vendte de første gange hjem igen, så kunne de blive færdig med høsten, men i slutningen af august 1914, måtte han trække i uniform og deltage i krigen.

Jørgens far døde i juli 1929, kun 58 år gammel. Det var hans 78-årige far, der anmeldte dødsfaldet til Personregistreringen i kommunekontoret. Farmoderen, Anne Marie, født Hansen, var død september 1915.

Jørgens mor, Cecilie Marie, døde i april 1946, 76 år gammel, anmeldt til Kommunekontoret af svigersønnen Christian Jørgensen.

Jørgens otte søstre

Anna Marie blev født den 01.08.1894 i Tandslet. Ved Folketællingen i 1921 tjente hun i Sønderborg hos manufakturhandler Jørgen Andersen i Sønderborg. I november 1926 blev hun i Lysabild Kirke gift med Nicolai Sørensen, der var født i Aabenraa den 14. 09.1890 som søn af toldkrydserskipper Lorenz Sørensen og Johanne Bothilde Sørensen.

Nicolai Sørensen var i mere end 50 år fuldmægtig hos landsretssagfører Helm i Sønderborg. Ved Folketællingen i 1930 boede de i Finsensgade med datteren Margrethe. Samme år fik de også en søn, Kai.

Nicolai havde selv været med i krigen, ved Regiment nr. 86, som dansksindet sønderjyde. Under sin tjenestetid lærte han en ung polak at kende, der var i en lignende situation, også tvunget med i krigen, selv om han ikke var tysk af sindelag.

De holdt forbindelsen vedlige, besøgte hinanden flere gange og i 1970 rejste Nicolaj og Marie til Pommern for at deltage i den polske vens guldbryllup og han 80 års fødselsdag. Det blev omtalt i et par små avisartikler. Marie døde i 1976 og Nicolai i 1981. 

Cecilie Marie, født i Mommark den 28.05.1897 blev gift med gårdejer Chresten Krogh, Lysabildskov, der også havde mistet en bror i krigen: Jørgen P. Krogh.

Cecilie Marie døde i 1970 og hendes mand, Chresten Krogh i 1976.

Christine Marie, født i Mommark den 01.06.1899. Døbt i juli samme år og konfirmeret  i1913. I 1930 tjente hun hos kaptajn Nielsen i Sønderborg.

Christine var senere i mange år husbestyrer for direktør Christiansen i Aabenraa og havde til sidst en lejlighed i Kolstrup nær Aabenraa. Hun døde i 1985.

Inge Marie, født i Mommark den 09.08.1901. Døbt i Lysabild Kirke i september samme år. Farfaderen Jørgen Jacobsen var en af fadderne.

I marts 1926 blev hun gift med Christian Jørgensen, der ved vielsen var forpagter i Vibøge. Han var født i Sarup den 20.11.1901 som søn af gårdmand i Sarup Christian Jørgensen og Cathrine Marie, født Bonde.

Både Inge Marie og Christian var blevet konfirmeret palmesøndag i 1916. De overtog gården i Mommark i april 1930. De fik tre børn: Cathrine, Ingrid og Hans Christian. Christian Jørgensen døde i 1970 og Inge Marie i 1982.

Luise Dorthea, født i Mommark den 07.02.1903, og døbt i marts. Farmoderen Anne Marie Jacobsen, født Hansen, var en af fadderne.  

Luise blev i februar 1928 gift med Andreas Hansen Laue, der kom fra gården Lundgård i Mommark, som hans lillebror overtog.

Andreas købte han en anden gård i Mommark. Han var født  den 19.05.1902 som søn af Hans Jacobsen Laue og Anne Christine født Christensen. Anne Christine døde få måneder senere, og faderen giftede sig i 1905 med Cæcilie Margrethe Clausen, der var søster til Nicolai Clausen.

Både Luise og Andreas blev konfirmeret i 1917 i Lysabild kirke. Da var begge deres fædre med i krigen.

I 1917 blev i alt 35 børn konfirmeret i Lysabild kirke, syv på tysk den 25. marts og 28 på dansk søndagen efter.

Degnen har i bemærkningsrubrikken ud for Luise og Andreas og otte andre, noteret at deres fædre var ved militæret eller var med i krigen - ud for en af pigerne, Anna Johanne Møller, nævnes, at hendes fader var faldet i krigen: Carl Jessen Møller. Ved Folketællingen i 1921 var Andreas Laue landbrugselev på Majbølgård i Hørup sogn.

Luise og Andreas fik en søn i november 1929: Hans Jacobsen Laue. En af fadderne var moderens søster Anna.  

Luise og Andreas kunne fejre guldbryllup i 1976. Luise døde i 1980.

Både Luise og Andreas blev konfirmeret i Lysabild i 1917. Her ses konfirmandholdet (både det danske og det tyske) sammen med pastor Langlo foran præstegården i 1917. 10 af konfirmanderne måtte holde festen uden deres far, som var indkaldt til 1. Verdenskrig. Foto: Lysabild Sognearkiv.

Cathrine, født i Mommark den 01.04.1906. Døbt i maj. Farmoderen var en af fadderne. Konfirmeret i 1920.

Da farfaderen skriver erindringer i 1930 var hun forlovet med Christen Hansen fra Kegnæs. Christen var født den 23.08.1900 i Tandslet. Senere flyttede han med sine forældre Christen Hansen og Cathrine Marie født Christensen, til Kegnæs.

Cathrine og Christen blev gift i Lysabild Kirke oktober 1931 og slog sig ned i Tovrup i Asserballe sogn, hvor de overtog et statshusmandsbrug. Christian Hansen døde i 1981 og Cathrine i 1999.  De fik ingen børn.

Anna, født i Mommark den 22.12.1908. Konfirmeret i januar året efter. Farfar og farmor var to af fadderne. Hun blev konfirmeret i 1923.

I 1925 tjente hun i Lysabildskov hos sin søster og svoger Cecilie og Chresten Krogh. I 1930 var hun tjenestepige på Sundeved.

I maj 1937 blev hun gift med Christian Lassen, der da var forpagter i Saruphav. Han var født den 28.09.1915 som søn af Andreas og Anna Marie Lassen. De fik to børn: Anne Marie og Jørn Andreas. To af moderens søstre var faddere: Margrethe til Anne Marie og Cecilie til Jørn Andreas.

De drev gården i Saruphav indtil pensionen. Derefter solgte de gården og flyttede til Høruphav. Anna døde i 1990 og Christian i 1996.

Margrethe, født  den 13.07.1910 og døbt senere i juli. Her var farfar og farmor også to af fadderne. Konfirmeret i 1925.

I 1930 tjente hun hos sin søster og svoger Inge Marie og Christian Jørgensen i Mommark. I Folketællingen 1940 var hun husbestyrerske hos sparekassebestyrer og postekspedient Andres Christian Petersen i Ketting. Hun giftede sig ikke, men uddannede sig som sygehjælper og arbejdede på hospitalet i Sønderborg. Hun døde i 2003.