17. Christen Thomsen Christiansen 1896 - 1917

Christen Thomsen Christiansen blev født i Lysabildskov den 06.12 1896.

Hans forældre Christen Petersen Christiansen og Anne Marie Jørgensen, var blevet gift i Lysabild Kirke den 08.06.1888.

Faderen havde et husmandssted i Gammelpøl, der havde været i slægtens eje i flere generationer. Moderen kom fra Sarup, hun var datter af kådner (husmand) Andreas Jørgensen og Cathrine Marie, født Mathiesen i Sarup.

Christen var den yngste af fire børn. Hans far døde allerede i 1903, da Christen var syv år.

Måske kom han efter faderens død til at bo hos sine mors forældre i Sarup. Der findes i Rigsarkivets afdeling i Aabenraa to efterladtesager om ham. Dels en ansøgning om forældrerente fra morforældrene Andreas Jørgensen og Cathrine Marie, født Matthiesen, dels en ansøgning om forældrerente til moderen, enke Anne Marie Christiansen, født Jørgensen, enke efter Christen Petersen Christiansen, Lysabild.

Han blev konfirmeret på dansk palmesøndag i 1911. Den dag blev 22 drenge og fem piger konfirmeret, Ugen før var seks drenge og to piger blevet konfirmeret på tysk.

Alle drengene er sikkert senere blevet indkaldt som soldater i krigen, foruden Christen faldt seks andre af konfirmationsholdene fra 1911:  Jørgen Andersen, Peter Andersen,  Wilhelm August Hansen, Christen Jørgensen, Jørgen Jørgensen og Jørgen Møller.

Christen kom ud at tjene efter konfirmationen. Da han var til session i 1915 var han tjenestekarl i Majbøl i Hørup sogn.

Han målte 1,65½ m. og vejede 62 kg. Det blev afgjort, at han skulle til infanteriet og han blev indkaldt til at møde til Reserveregiment nr. 85 i Rendsborg den 05.11.1915 sammen med mange andre unge mænd fra Lysabild sogn.

Da han døde i Belgien den 10.10.1917 gjorde han tjeneste som maskingeværskytte ved Infanteri-Regiment Nr. 187.

Først fire måneder senere kom der officiel meddelelse om dødsfaldet.

Den 24.02.1918 noterede kommuneforstanderen i Hørup, at kommandøren for 3. maskingeværkompagni ved Infanteriregiment nr. 187, havde meddelt, at skytten Christen Thomsen Christiansen, der boede i Majbøl og var født i Lysabildskov, var faldet den 10.10.1917, ramt i brystet af granatsplinter ved Veldhoek i Belgien.

I Marselisborgmonumentet står dødsstedet som Poel-Capelle. Begge steder ligger i Flandern.

Christens regiment var en del af 187. Infanteri-Division, en såkaldt krigsdivision, der ikke eksisterede i fredstid.

Divisionen blev oprettet i juni 1916. Den kom til at bestå af infanteri-regimenterne nr. 187, 188 og nr. 189, og fik naturligvis overført tropper fra andre regimenter. Det er sikkert i den forbindelse Christen er blevet overført til regiment nr. 187 og blevet uddannet som maskingeværskytte.

I 1916 deltog regimentet i forskellige kampe på Østfronten. I februar 1917 blev regimentet flyttet til Vestfronten og deltog i stillingskampe i Loraine, ved Asne og ved Reims.

Fra sidst i september til midt i oktober 1917 deltog regimentet i slag i Flandern. I et af disse slag blev Christen ramt af granatsplinter og døde af sine sår. Sandsynligvis skete det ved det slag, der fandt sted ved Poel-Capelle den 9. oktober 1917. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor han blev begravet.

Søskende

Christens bror Christian med datteren  Anne Marie og hustruen Cathrine Helene, født Bonde. (Foto: Privateje).

Christian Thomsen Christiansen, blev født den 19.03.1889, og blev konfirmeret 1903, samme år som faderen døde.

Da han var til session i 1909, noteres det i sessionsprotokollen, at han mødte som “Reklamant." Det betyder måske at han prøvede at undgå, at blive indkaldt fordi hans far var død og han var ældste søn og skulle overtage husmandsstedet i Gammelpøl. Eller måske var det fordi han allerede var blevet gift året før, da han var 18 år.

Han målte 1,64 m. og vejede 57 kg. Han fik både i 1909 og i 1910 et års udsættelse, men i 1911 er den foreløbige afgørelse infanteriet, som sygepasser.

Reklamationen afvistes fordi han havde to brødre. Der er ikke nogen dato for indkaldelse, men da krigen brød ud blev han også indkaldt som krigsdeltager. Ved indkaldelsen boede han i Gammelpøl.

Han har fortalt, at han den 02.08.1914 stod uden for sit hus sammen med sin datter, da gendarm Engel pludselig kom ridende og råbte ”Mobilmachung” og på dansk ”I dag er det den første Dag.”

Christian var blevet gift den 22.02.1908 i Kegnæs Kirke kort før sin 19- års fødselsdag.

Da han året efter var forlover ved søsterens bryllup fremgå det af personregistret, at Die Königliche Amtsgericht (Den kongelig Amtsret) i Sønderborg den 18.01.1908 har erklæret ham fuldmyndig.

Han blev gift med Cathrine Helene Bonde fra Kegnæs. To af hendes brødre faldt i krigen, Jørgen Bonde, der boede i Fjelby, da han blev indkaldt, han der faldt 29.4.1917 og Hans Christian Bonde fra Kegnæs, der faldt 12.01.1915.

Christian og Cathrine Helene fik en datter, Anne Marie, der blev gift med Christen Andersen fra Lysabild. Han mistede to brødre i krigen, Hans Andersen og Peter Andersen.

Da krigen brød ud blev Christian indkaldt. Hans navn fremgår af flere tyske tabslister.

I august 1917 oplyses, at han er savnet. I december fremgår, at der var modtaget private meddelelser om, at han var i fangenskab i Brockton i England, men nu var udvekslet og befandt sig på et lazaret i Königsberg.

Ved Folketællingen i 1921 boede han med kone og datter i Lysabildskov. Af tællingsskemaet fremgår, at han i oktober 1918 også opholdt sig i Lysabild.  I 1930 boede han og konen i Gammelpøl i Lysabildskov. Han var landmand, og de havde en tjenestepige, der hjalp ved husholdning og som malkepige. Ved Folketællingen i 1940 boede i Skovby og han betegnes som krigsinvalid.

Af omtaler i aviser fremgår, at han mistede et ben, da han blev såret som krigsdeltager, men at han alligevel i mange år sammen med sin kone passede husmandsstedet i Gammelpøl.

Da de solgte stedet byggede de et hus i Skovby. Han tilhørte det tyske mindretal og var 1951 opstillet til valg på en tysk liste.

Han og Cathrine Helene nåede at holde krondiamantbryllup (på tysk jernbryllup). Da han døde i 1980 var han flyttet til Sydals Plejehjem, hans kone var død i 1972.

"Der Nordsschleswiger" skriver om Christians politiske virke for mindretallet i 1951 og om parrets diamantbryllup i 1973,

Andreas nævnes i den tyske tabsliste.

I 1921 var det politiets opgave at holde styr på Københavns befolkning. Her ses politiets registerblad vedrørende Andreas Christiansen. Senere overgik folkeregistreringen til kommunen.