Født i Jestrup, Tandslet sogn den 16.09.1896. Død den 16.08.1918 i Frankrig. Musketer. Infanteri-Regiment Nr. 112, 11. kompagni.
62. Jørgen Jørgensen 1896-1918
Jørgen Jørgensen.
Jørgens forældre købte gården efter Landdags- og Rigdagsmand Hans Lassens død og fallit. (Foto: Illustreret Tidende).
Lysabildgade nr. 65. (Foto: Lysabild Sognearkiv).
Jørgen Jørgensen fik sit navn med på mindestenen ved Lysabild Kirke, på siden blandt de andre fra landsbyen Lysabild – næstnederst. Navnene på mindestenen er sat på i rækkefølge efter dødsdato, dog er brødres navne sat på efter hinanden. (Foto: 100helte.dk)
Aarhus Stiftstidende den 26.06.1895.
Jyske Tidende den 25.05.1980.
Jyske Tidende den 26.07.1984.
Jørgen Jørgensen blev født i Jestrup i Tandslet sogn den 16.09.1896.
Hans forældre var landmand Peter Jørgensen og Anne Marie, født Rymand. De var begge født i Tandslet.
Kort efter at Jørgen blev født, flyttede familien til Lysabild, hvor forældrene købte en gården på Lysabildgade 65.
Den tidligere ejer, Hans Lassen, var død i 1896. Han havde ud over at være gårdejer også været en respekteret Landdags- og Rigsdagsmand og desuden direktør for den lokale sparekasse. Efter hans død fandt man ud af, at han havde bedraget sparekassen for et større beløb, så det endte med en konkurs, hvorefter Jørgen Jørgensens forældre købte gården.
Jørgens far døde i 1929 og hans mor i 1941.
Gården, Lysabildgade nr. 65, ukendt år. Måske er det Jørgens forældre foran gården eller måske Jørgens søster og hendes mand. Jørgen voksede op og gik i skole i Lysabild. 1901 fik han en lillesøster, der blev døbt Anna. (Foto: Lysabild Sognearkiv).
Jørgen blev konfirmeret på dansk i Lysabild Kirke palmesøndag den 09.04.1911.
I alt blev der den dag konfirmeret 27 børn, 22 drenge og fem piger.
Alle drengene har sikkert været indkaldt under krigen. Foruden Jørgen faldt fem andre på konfirmationsholdet: nr. 4 Jørgen Andersen, nr. 5 Peter Andersen, nr. 17 Christen Thomsen Christiansen, nr. 57 Christen Jørgensen og nr. 80 Jørgen Møller.
Ugen før var der konfirmation på tysk, her deltog otte, seks drenge og to piger. Også en af de drenge fra det tyske konfirmationshold faldt: nr. 42 Wilhelm August Hansen.
Efter konfirmationen er Jørgen sikkert kommet ud at tjene hos andre landmænd.
Normalt blev unge mænd indkaldt til session det år de fyldte 20 år, men i krigsårene blev de allerede indkaldt når de var 18 eller 19 år – og sidst i krigen blev også 17-årige indkaldt.
Da Jørgen var født i Jestrup er han i sessionsprotokollen for 1915 indskrevet under Tandslet sogn. Her fremgår, at han var tjenestekarl i Lysabild og at han målte 1,76 m. og vejede 65 kg.
Han var med til Landstormsmønstring i 1915 og blev indkaldt til at møde i Rendsborg ved Reserve-regiment nr. 85 den 02.11.1915.
Mange andre af de unge mænd fra Lysabild af årgang 1896 skulle også møde i Rendsborg samme dag, så de har sikkert fulgtes ad i toget og været sammen, da de fik udleveret uniform.
Bagefter blev seks af dem fotograferet og de sendte billedet hjem til familierne.
De seks Lysabild-drenge blev fotograferet i deres nye uniformer. Jørgen Jørgensen står yderst til højre. Fra venstre er det ellers Jørgen Hansen Nør fra Lysabild, der var født den 19.06.1896 - han faldt den 30.03.1918. Peter Andersen fra Lysabildskov, født den 14.06.1896 - han faldt den 22.08.1917. Peter Christian Ohrt fra Lysabild, født den 17.3.1896 - han kom i engelsk krigs fangenskab i England. Christen Christensen Andresen fra Lysabild, født den 20.09.1896 - han kom i krigsfangenskab i Frankrig, samt Christen Petersen fra Lysabild, født den 06.10.1896 - han meldes lettere såret på en tysk tabsliste. (Foto: Lysabild Sognearkiv).
Som nævnt blev Jørgen indkaldt til Reserveregiment nr. 85, men senere han flyttet til 4. Badisches Infanterie-Regiment ”Prinz Wilhelm” nr. 112. Da han faldt, hørte han til dette regiments 11. kompagni.
4. Badisches Infanterie-Regiment ”Prinz Wilhelm” var oprettet i 1852 og hørte hjemme i storhertugdømmet Baden, og var som regiment nr. 112, en del af det preussiske militær.
I 1859 blev regimentet tilegnet prins Wilhelm, der var infanteri-general, søn af storhertug Leopold fra Baden.
Fra 1877 havde regimentet hjemsted i Kaiser-Wilhelm-Kasernen i Mülhausen (nordvest for Erfurt). Regimentet deltog i kampe på Vestfronten gennem hele 1. Verdenskrig.
I slutningen af april 1918 ankom regimentet til Ypres. Det havde store tab ved kampene omkring det strategisk vigtige Kemmelberg. Fra maj til juni 1918 var regimentet i venteposition ved Oostrozebeke, lå derefter ved Langemark og deltog i forsvarskampene ved Vesle.
Ifølge registreringen af Jørgens dødsfald i personregisteret for Lysabild, faldt han i kampene ved floden Vesle nær Rimes den 16.08.1918, en måned før hans 22-års fødselsdag.
Kejser Wilhelm-kasernen i Mülhausen. (Fotos: Regimentets facebookside).
Tyske tropper på opmarch ved floden Vesle i 1918. (Foto: wordpresse.com).
Bryllup med vanskeligheder
Svigerforældrene til Jørgens søster, Jørgen Berthelsen og Anne Chatrine, født Kryhlmand, blev i 1895 gift med lidt vanskeligheder.
I Nordslesvig var reglerne dengang, at man først skulle borgerligt vies på ”Standesamtet” (Kommunekontoret), inden man kunne blive viet i kirken.
Brudgommen havde aftalt brylluppet med præsten i Tandslet, men havde ikke, senest to dage før, aftalt brylluppet med kommuneforstanderen i Tandslet som var taget til Sønderborg, idet de nødvendige papirer var låst inde i et skab.
Brylluppet skulle holdes på Mommark Færgegård, og der blev festen også holdt, men ægteskabet blev først indgået dagen efter.
Denne gang henvendte de sig til kommuneforstanderen i Lysabild, hvor bruden tjente. Historien kom i avisen, ikke bare i de lokale aviser Dybbøl Posten og Heimdal, men også i mange aviser i Danmark, f.eks. i Ærø Avis og Aarhuus Stifts Tidende.
Søsteren
Jørgen havde kun den ene søster, Anna Jørgensen, som blev født den 31.05.1901 og blev konfirmeret i 1915. Ved Folketællingen i 1921 boede hun stadig hjemme hos forældrene.
I marts 1925 blev hun i Lysabild kirke gift med Peter Berthelsen fra Tandslet.
Peter var søn af Jørgen Berthelsen og Anne Cathrine, født Kryhlmand fra gården Pilegård i Tandslet.
Indfødsret
I forbindelse med Genforeningen i 1920 blev der fastsat regler om indfødsret. Folk, der boede i Sønderjylland på genforeningsdagen den 15.06.1920 og som ikke var flyttet til landsdelen efter 01.10.1918 kunne automatisk blive danske statsborgere.
Men hvis man ikke boede i landsdelen den 01.10.1918 skete det ikke automatisk. Det gjaldt også f.eks. de mænd, der fortsat var soldater langt hjemmefra eller som var i fangenskab.
I forbindelse med Folketællingen i 1921 var der i de skemaer, der blev brugt i Sønderjylland en særlig rubrik, hvor det skulle oplyses, hvor den pågældende person opholdt sig den 01.10.1918.
Annas senere mand Peter Berthelsen opholdt sig i 1921 hos forældrene i Tandslet, men af Folketællingsskemaet fremgår, at han 1den 0.10.1918 var i Harrestrup på Sjælland.
Han var født den 08.02.1900 og er måske rejst til Danmark for at undgå at blive indkaldt til krigen. Han fik først dansk indfødsret 1927, sammen med mange andre.
Peters storebror Christen Berthelsen, var krigsdeltager. Han var født i 1897 og var blevet indkaldt i december 1916. I november 1918 fortalte en tysk tabsliste, at han var blevet lettere såret. Han kom hjem igen og overtog slægtsgården Pilegård i Tandslet.
Anna og Peter Berthelsen fik to døtre, Anna og Marie. I 1975 kunne de fejre guldbryllup.
Derefter solgte de gården og flyttede til Sønderborg. Anna døde i 1980 og Peter i 1984.
Den 10.06.1929 skriver avisen Heimdal, at Peter Berthelsen er blevet dansk statsborger.