Født i Vibøge, Lysabild sogn den 24.08.1883. Død den 03.10.1916 i Østpreussen. Landsturmmann. Infanteri-Regiment nr. 377, 11. kompagni.
40. Jørgen Hansen 1883-1916
Jørgen Hansen.
Det er ikke lykkedes at identificere Jørgen Hansens præcise dødssted. Det nærmeste er Gumbinnen i Østpreussen, hvor dødsattesten er udstedt. Foto: Internettet.
Jørgen Hansen blev født 24.08.1883 i Vibøge, søn af Christen Hansen og Anne Marie født Petersen. Faderen var inderste, dvs. de boede til leje. De havde måske et lille stykke jord, men faderen har sikkert arbejdet som daglejer. Familien var optanter, dvs. de valgte fortsat at være danske statsborgere efter 1864, men i hvert fald Jørgen og hans brødre blev senere preussiske statsborgere.
Kortet fra Folketællingen 1885, der fortæller, at Jørgen var dansk statsborger.
Da Jørgen blev konfirmeret i 1898 boede familien i Fjelby og faderen betegnes som boelsforpagter, dvs. han var forpagter på en gård.
Tre af Jørgens medkonfirmander faldt også i krigen: 51 Christian Jacobsen fra Kegnæsgård, 89 Peter Petersen fra Lysabild og 100 Peter H. Wolf fra Vibøge.
Jørgen har sikkert arbejdet som tjenestekarl og været indkaldt til session i 1903, det år han fyldte 20 år. Desværre mangler sessionsprotokollerne fra Vibøge-Fjelby området for hans årgang.
Måske fik han udsættelse flere gange og måske blev han tilknyttet Landsturm mit Waffe, en slags hjemmeværn, som mange andre af den årgang. Han betegnes senere som Landsturmmann.
Da han den 09.06.1904 giftede sig med Marie Kathrine Hansen, var han tjenestekarl i Fjelby. Marie Kathrine var datter af daglejer Hans Christian og Anna Maria Christina Hansen fra Hørup.
Parret fik syv børn. Det ældste blev født, mens de boede i Fjelby.
Nr. to blev født i Kær i Ulkebøl sogn. Jørgen var da fodermester.
Derefter flyttede familien til Kværs, hvor de tre næste børn blev født. Jørgen benævnes nu som Hufner – dvs. de har haft en gård.
Barn nr. seks blev født i Hokkerup i Holbøl sogn – Jørgen benævnes nu som Gastwirt, gæstgiver.
Den 30. 11.1910 fortælles i avisen Hejmdal, at landmand Jørgen Hansen fra Kværs Mark har fået koncession til at fortsætte Lauritzens Gæstgiveri i Hokkerup.
Da det yngste barn blev født i 1913 var familien flyttet til Tandslet, hvor Jørgen var arbejder.
Året efter brød krigen ud og Jørgen er sikkert blevet indkaldt enten straks eller året efter.
Ifølge en tabsliste, der fortæller, at han er faldet, gjorde han tjeneste ved Infanteri-regiment nr. 377, der først blev oprettet i 1915.
Den 11.11.1916 fremgår det af personregistret for Tandslet, at løjtnant og kompagnifører for infanteriregiment nr. 377, 11. kompagni, har meddelt, at Landsturmmann Jørgen Hansen, 33 år gammel er faldet i kampene ved Wojmin den 03.10.1916. Det har ikke været muligt nærmere at lokalisere Wojmin.
Jørgen fik sit navn med på mindestenen i Tandslet i og Marselisborgmonumentet i Mindeparken i Aarhus.
Hans enke skrev et brev til komiteen for mindeparken for at få hans navn med i Marselisborgmonumentet:
Ved folketællingen i 1925 boede enken i Neder Tandslet sammen med de to yngste døtre. Familien levede af understøttelse, dvs. hun har fået krigsenkepension. Hun døde i 1937, hun 56 år gammel.
Jørgen Hansens børn. Foto: Lokalhistorisk Arkiv For Tandslet Sogn.
Jørgens brødre
Hans blev født den 25.05.1876 i Vibøgetoft. Da han blev konfirmeret i 1891 tjente han hos bager J. Krogh i Lysabild. Senere arbejdede han som posthjælper.
Han var til session 1896. Det fremgår af protokollen, at han var Optantensohn, men var blevet naturaliseret, dvs. preussisk statsborger den 15.01.1892.
I 1896 var han flyttet til Tønder og senere til Kiel. I 1897 var han til session i Pinneberg og året efter blev tilknyttet regiment nr. 86 som train-soldat. Der er ikke fundet flere oplysninger om ham.
Christen blev født den 28.07.1878. Da han blev konfirmeret i 1893 tjente han i Lysabildskov.
Han var til session første gang i 1898, hvor han var skræddersvend i Egen. Han fik et års udsættelse og var i 1899 til session i Haderslev, og året efter i Aabenraa. Han blev indkaldt til aftjening af værnepligt den 02.10.1900. Måske blev han også indkaldt under krigen, hans navn er ikke fundet i de tyske tabslister over sårede m.v.
Den 07.05.1920 blev han i Ulkebøl kirke gift med syerske Anne Friedericke Hansen. De boede i Ulkebøl, hvor Christen arbejdede som skrædder. Ved folketællingen i 1925 boede både Christens far og svigerfar hos dem. Christen døde i 1947 og Anne i 1956. De fik ingen børn.
Jørgens børn
Christen Hansen, født i Fjelby, Lysabild sogn 24.07.1904, konfirmeret i Tandslet 1919. Ved Folketællingen 1921 var han lærling hos sadelmagermester Christian Larsen i Tandslet.
Hans Hansen, født i Kær, Ulkebøl sogn den 01.08.1906, konfirmeret i Tandslet 1921, hvor han boede han hos moderen i Tandslet
Anna Marie Hansen, født i Kværs den 06.05.1908, konfirmeret i Tandslet 1922. I 1925 var hun tjenestepige hos Hans Vehl i Neder Tandslet.
Marie Hansen, født i Kværs den 18.04.1909, konfirmeret i Tandslet i 1923. Gift den 07.09.1928 med landarbejder Andreas Marius Christian Hansen fra Broager. Farbror Christen Hansen, skrædder fra Sundsmark, var den ene forlover. Ved Folketællingen 1930 boede de i Tandselle med en søn født i 1928. Marie var fadder til tre af søsteren Cathrines børn.
Cathrine Hansen, født i Kværs den 11.04.1910, konfirmeret i Tandslet 1924. Den 30.04.1931 blev hun gift med Peter Hansen fra Mjang i Hørup sogn. En af forloverne var brudens søster Marie. Ved Folketællingen 1940 boede de i Ertebjerg i Tandslet sogn. De fik 9 børn født 1934-1948.
Christine Hansen, født Hokkerup, Holbøl sogn den 01.11.1911. Konfirmeret i Tandslet i 1925
Dora Hansen, født i Tandslet den 27.05.1913, konfirmeret i 1927. Ved Folketællingen 1930 var hun tjenestepige hos Jørgen og Marie Jørgensen, Lindegården i Lysabild. Jørgen Jørgensen havde også været med som krigsdeltager, og Marie Jørgensen mistede sin bror Christian Lassen i krigen.
Mindesten i Tandslet – Foto: www.100.helte.dk
Efterskrift
Jørgen Hansens bror, Christen, deltog ved afsløringen af Marselisborg-monumentet i Aarhus. Man manglede både føde- og dødssted ved Jørgen Hansens navn på monumentet. Broderen henvendte sig herefter til kommiteen bag monumentet og fik udvirket, at der ved navnet blev tilføjet Vibøge som fødested og Østpreussen som dødssted.
Kilde: Maselisborg-monumentets arkiv. Foto: 100helte.dk.