Peter Orth fra Gråsten, var uddannet handelsmedhjælper i Hamborg. Også han blev indkaldt og faldt i 1915, 21 år gammel.
Johanne Marie Ohrt og hendes familie
Peter Christian Orths registreringskort fra fangelejren i England.
Johanne Marie Orths nevø i Lysabild, Peter Christian, var frivillig i Lysabild Brandværn.
Den eneste kvinde, der fik sit navn med på Marselisborg-monumentet for de faldne sønderjyder, var Johanne Marie Ohrt, der arbejdede som sygeplejerske på flere lazaretter på Østfronten.
Johanne Marie Ohrt var født i Skærbæk i Tønder Amt den 20.12.1882. Hendes far, Peter Christian Ohrt, var bødker, moderen hed Anne Margrethe Simonsen.
Hun var den yngste af en søskendeflok på ni, 4 piger og 5 drenge.
Faderen havde været soldat i krigen 1864, og da han blev indkaldt i forbindelse med den fransk-tyske krig 1870, flygtede han til Danmark og vendte først senere tilbage til kone og børn igen.
Johanne Marie fik mulighed for at få en kontoruddannelse. Hun arbejdede i Hamborg, London og Berlin. I 1911 er rejste hun til København, hvor hun arbejdede som sygeplejerske på Kommunehospitalet. Her var hun da krigen brød ud i 1914. Hun ønskede at gøre humanitært arbejde til gavn for sine landsmænd i Nordslesvig.
Hun opsagde sin stilling på hospitalet og under et besøg hos søsteren Petra i Højer senere på året, rejste hun til Altona, hvor hun blev vaccineret mod tyfus, difteri og kolera.
Hun kom fra en dansksindet familie og talte både tysk og engelsk, så hun ansås for at være en mistænkelig person!
Hun ønskede at gøre tjeneste på Vestfronten, hvor der var flest nordslesvigske soldater, men hun blev sendt til Østfronten, hvor hun arbejdede på forskellige lazaretter, bl.a. Lazarettet Cæcilien Stift i Insterburg.
Fra dette lazaret skriver hun til sin søster:
"- Vi har saa forfærdeligt meget at bestille, at Dag og Nat gaar ud i et. Hver Nat kommer de slæbende med Saarede, og saa er her saa mange Lus, at vi ikke selv kan holde os fri for dem. Vi skulde have 200 Patienter, men her er 500. Jeg selv har en Stue med 90 Patienter foruden de haardest saarede og de opererede. Hvis man tror, Kosten er god, tager man fejl. Jeg selv har det godt i alle Maader."
I sommeren 1915 blev hun leder af et dysenteri-lazaret i Suwalki i Rusland tæt på den preussiske grænse (i dag i Polen tæt på grænsen til Litauen). Her blev hun selv smittet og døde efter 14 dage, den 03.08.1915.
Hun blev begravet på kirkegården i Suwalki – men et lille dannebrogsflag på brystet, som havde hun fået til sin konfirmation. (Kilder: DSK Årbog 1953 og Dansk kvindebiografisk Leksikon).
Bødker Peter Ohrt lavede smørdritler til mejeriet fra den lille ejendom i Bredgade i Lysabild. Han var også måleraflæser mv.
Johanne Maries ældste bror, Carl Martin Ohrt slog sig ned som bødker i Gråsten. Hans ældste søn, Peter Christian, der var opkaldt efter sin bedstefar, blev uddannet som handelsmedhjælper i Hamborg.
Han blev indkaldt i oktober 1914 og kom til fronten med regiment 86 i december og faldt ved Moulin-sous-Touvent, i Frankrig 08.01.1915, 21 år gammel. Ifølge avisen Hejmdal var han på vagt, da han blev dræbt af en eksploderende mine.
En yngre søn, der ligesom sin far hed Carl Martin, var også soldat. Han var senere medlem af DSK, her fremgår, at han gjorde tjeneste ved reserve-infanteriregiment 86 i Frankrig, og blev såret i armen. Han blev efter krigen købmand i Sønderborg.
Johanne Maries næstældste bror, Hans Simonsen Ohrt, der også var bødker, slog sig ned i Lysabild, han var gift med Helene Paulsen fra Tinglev. De fik tre sønner, Peter, Alexander og Carl Martin, og datteren Anne Margrethe.
Den ældste søn, Peter Christian, ligesom sin fætter i Gråsten opkaldt efter bedstefaderen, var født 17.03.1896, og han var til session i 1915.
Han blev umiddelbart efter indkaldt, gjorde tjeneste ved infanteri regiment 163.
Det fremgår af de tyske tabslister, at han var meldt savnet i juni 1917. Et par måneder senere oplyses, at han var engelsk krigsfange i Neuville siden 17.4.1917.
Han kom hjem over København med S/S Primula.
I 1926 blev han gift med Anna Boysen fra Angel. Ægteparret boede Bredgade i Lysabild – et bindingsværkshus, der for længst er revet ned. Han var med i Lysabild frivillige brandværn.
Alexander, der var født 1897, meldte sig 1915 som frivillig som matros, efter krigen arbejdede han som køkkenkarl i København og rejste 1921 til Amerika.
Carl Ohrts indmeldelseskort i foreningen DSK (Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere).
Lysabild frivillige Brandværn. Peter Christian Orth ses som nr. to i anden række fra venstre.
Da man anlagde jernbanen på Als var det meningen, at sporet fra Lille Mommark til Skovby skulle gå gennem Neder Lysabild.
I 1896 skrev bødker Hans Ohrt en ansøgning myndighederne om, at han agtede at opføre en bolig med værksted i byen.
Meget passende kunne han i stedet opføre en station i Neder Lysabild med gæstgiveri og lade en bødkersvend klare bødkerarbejdet.
Han skriver også, at han beherskede tysk og dansk "in Wort und Schrift".
Stationen i Neder Lysabild blev aldrig til noget da beboerne i Vibøge og Fjelby fik ændret planerne, så sporet i stedet kom til at gå tæt på Fjeldby.