Som en del af mindeparken i Aarhus, blev der i 1934 indviet et stort anlæg til minde om de danskere som faldt i 1. Verdenskrig. Anlægget består af en mur med 4.140 navne på dansksindede sønderjyder og danskere bosat i udlandet, som faldt i allieret tjeneste.
Mindeparken blev finansieret gennem en landsindsamling og var i sit udgangspunkt et nationalt, dansk initiativ. Det vil sige, at det kun var dansksindede, som fik deres navn på monumentet.
Det gav anledning til mange diskussioner. Hvornår var man tysksindet, hvornår var man dansksindet? Nogle pårørende afgjorde selv sagen – de frabad sig ligefrem, at deres familiemedlem fik sit navn på et nationalt, dansk monument.
Der kunne også være andre politiske eller religiøse årsager til at man ikke ønskede at en pårørende blev nævnt. Og endelig var der en del sønderjyder, som var stærkt fortørnet over at monumentet blev placeret i Aarhus - og ikke i den sønderjyske hjemstavn.
Der blev fremlagt en navneliste på posthuse og kommunekontorer i Sønderjylland. Her kunne man se om ens pårørende fik sit navn med på monumentet.
Ved årsskiftet 1931/32 udkom navnelisten i trykt form. 13.000 navne var blevet reduceret til ca. 5.000 navne.
Opgørelserne viste, at der var faldet ca. 6.000 sønderjyder, heraf ca. 4.500 dansksindede og 1.500 tysksindede.
Fra tysk side arbejdede man fortsat på, at overtale folk til ikke at lade deres pårørendes navne indhugge i mindemuren.
Da monumentet blev indviet den 1. juli 1934, var der indhugget 4.036 navne. Flere kom til. I dag er der indhugget 4.140 navne på monumentet.
Af 100 faldne med tilknytning fra Lysabild sogn har xx fået deres navn indhugget i Marselisborg-monumentet, heraf flere fra tysksindede familier.
Mange af de faldne fra Lysabild sogn var mere eller mindre i familie med hinanden, på kryds og tværs af nationalt tilhørsforhold. De gik i samme skole, blev konfirmeret sammen og var unge og ubekymrede sammen.
Deres liv blev kort, de gik i døden sammen.
Da de skulle mindes, gik der politik og nationalisme i sagen. Sorteringen lykkedes ikke helt. Enkelte tysksindede sneg sig ind blandt navnene på vennerne og kammeraterne fra Lysabild.
