Jørgen Bondes skudsmålsbog

I 1832 kom der i Danmark en forordning om skudsmålsbøger for tjenestetyende.

Tjenestefolk skulle have en skudsmålsbog, der skulle påtegnes af præsten, senere sognefogeden, ved flytning til et andet sogn og hvor arbejdsgiverne skulle oplyse om tjenesteperioder.

Bogen blev opbevaret af arbejdsgiveren, så den ansatte ikke kunne forlade pladsen i utide. Forordningen var gældende frem til 1921.

I Preussen var der allerede 1810 kommet en ny forordning om tjenestefolks forhold, der var gældende frem til 1919. Der Preussiske Gesindeordnung (Gesinde = Tyende = Tjenestefolk) indeholdt 208 Paragrafer, der omtalte forholdet mellem tyende og herskab, dvs. først og fremmest tjenestefolkenes pligter og herskabets rettigheder.

Alle tjenestefolk skulle have en sådan tjenestebog, med rubrikker, hvor arbejdsgiveren skulle skrive datoer for hvornår ansættelsen begyndte og sluttede.

Desuden kunne arbejdsgiveren angive, hvordan den pågældende havde udført arbejdet.

Hvis karlen/pigen flyttede til et andet sogn/en anden kommune skulle man henvende sig til sognefogeden/kommuneforstanderen (Gemeindevorsteher), der skulle attestere flytningen.

Jørgen Bondes skudsmålsbog er udstedt af amtsforstanderen (Der Amtsvorsteher) i Augustenborg den 2. maj 1895, kort tid efter hans konfirmation.

Det fremgår at han fra 1. maj kom ud at tjene første gang hos boelsmand (landmand) M. Hansen i Sønderby. Her var han et år og boelsmanden skriver, at Jørgen Bonde ”har tjent mig ærlig og tro og til min Tilfredshed”.

Skiftedag var normalt 1. maj eller 1. november.

Fra 1. maj 1896 ansættes Jørgen som tjenestekarl hos boelsmand Jørgen Jørgensen i Lavensby, sikkert en af faderens bekendte, han kom jo fra Lavensby.  Her er Jørgen i to år og får også pæne ord med på vejen.

Desuden har kommuneforstander L Jepsen skrevet i bogen både ved ankomsten og da han rejste igen.