27 Jørgen Frederiksen 1895 - 1916

Jørgen Frederiksen var søn af lærer Jens Frederiksen og Anne Marie, født Mikkelsen som blev gift i Ensted kirke i november 1888.

Jørgen Frederiksen gik i almueskole, senere blev han uddannet som kommis indenfor manufaktur.

Han blev indkaldt i maj 1915, kom til fronten i august og faldt 02.07.1916 ved Satyrzy i Wolhynien. I tabslisten står, at han faldt ved Kieselin i Volhynien.

Begge lokaliteter findes i et sogn (Kirchspiel), der siden 1930 hedder Tortschin eller Tortschyn i det hjørne af Ukraine, der vender mod Polen og Hviderusland kaldet Volyns´ka Oblast.

Jørgen Frederiksen var preussisk undersåt. Han gjorde tjeneste som musketer – hans sprog var dansk, men hans sindelag var tysk.

To af hans brødre var også med i krigen, den ene var blevet såret og som følge heraf krigsuduelig.

Jørgen blev uddannet ved H. Hansen Manufakturforretning i Sønderborg. Efter læretiden blev han kommis samme sted indtil han i maj 1915 blev indkaldt til militærtjeneste.

Skyttegravslinien ved Wolhynien. Vinteren kan være hård på disse kanter.

Soldaterne handler ind på det jødiske marked bag fronten ved Wolhynien.

Søn af enelæreren i Mommark

Jørgens far, Jens Frederiksen, var født i Asserballeskov, søn af træskomand Frederik Frederiksen og Marie. I 1883-1885 aftjente han sin værnepligt i Flensborg ved det Slesvigsk-Holstenske Fodregiment 86. Her aflagde han faneed.

Han var lærervikar i kortere perioder i Asserballeskov, Hørup, Sdr. Hostrup/Ensted og Egernsund.

I 1890 fik han lærereksamen fra seminariet i Haderslev, derefter var han et års tid enelærer på Barsø, inden han i 1891 blev enelærer i Mommark.

Jørgen Frederiksen havde 9 søskende, de ældste født i Sdr. Hostrup, Ensted sogn, Jørgen og to søstre i Mommark og de yngste i Snogbæk, Vestersottrup, hvor han var lærer fra 1899 og til genforeningen.

Jørgens far er omtalt i flere artikler i Årsskrift for Sottrup Sogn, f.eks. en artikel fra 1983, hvor Rigmor Hanssen fortæller om sin skolegang i Snogbæk Skole, mens Jens Frederiksen var lærer der – en streng lærer – brutal ville man vel sige i dag.

Han var tysksindet og ønskede ikke at fortsætte som lærer i Danmark efter genforeningen, men flyttede til Kulpin i Lauenburg – børnene flyttede måske med, i hvert fald er der ingen af børnene i Sottrup ved folketællingen i 1921.

Han skriver i skolens protokol: ”Da infolge des Friedensvertrages von Versailles die Abtretung Nordsschleswigs an Dänemark unvermeidlich erschien, mochte ich hier nicht bleiben, weil ich meine deutsche Gesinnung nicht aus den Herzen reissen konnte.”