100helte.dk og Forlaget Elmegaard I/S præsenterer:

Kegnæs 1914 - 1918

I samarbejde med Kegnæs Lokalhistoriske Arkiv er Inge Nissen og Henrik Ingemann igang med at indsamle materiale til to bøger om Kegnæs under 1. Verdenskrig. 250 mænd fra Kegnæs blev  indkaldt. 54 kom aldrig hjem. Bind 1:  "Kegnæs 1914 - 1918 - Erindringer fra Den Store Krig" udkom den 13. marts 2025. Bind 2 udkommer i efteråret 2025. Du kan følge arbejdet med at indsamle materiale til bøgerne, klik her. Bøgerne kan købes direkte fra forlaget eller i Den gamle Stald på Kegnæs og i Skovby Brugs.

Torpedostationen i Høruphav

I samarbejde med Hørup Lokalhistoriske Arkiv har Forlaget Elmegaard  udgivet bogen "Torpedostationen i Høruphav," skrevet af Henrik Ingemann. Torpedostationen fungerede 1905-1918. Her indskød og finjusterede man torpedoer til den tyske krigsmarine. Under 2. Verdenskrig fungerede stedet som en tophemmelig, militær forsøgsstation og senere som Als'  største flygtningelejr. 62. sider. 100 kr.  Bogen kan købes hos forlaget,

Æ Spritte - Glade dage på Flensborg Fjord

I samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Sønderborg vil vi i 2025 indsamle billeder, historier og erindringer omkring spritbådene i Sønderborg. I en årrække var spritbådene en vigtig institution i  Sønderborgs liv. Der er mange gode historier fra de populære både. Det indsamlede materiale bliver til den første bog om spritbådene. Henrik Ingemann skriver bogen i samarbejde med den tidligere havnemester i Sønderborg Finn Hansen.

 

Bøgerne sælges ikke i boghandelen, men kun direkte fra forlaget. Ring på telefon 60 15 01 01 eller skriv på hen5600@gmail.com. Vi sender din bogbestilling med DAO direkte til din bopæl og forlaget betaler halvdelen af fragtomkostningerne. I Sønderborg kommune leveres bøgerne gratis.

Foredrag 2025

Henrik Ingemann holder foredrag om

  • Den politiske kamp og genforeningen i 1920
  • Udvandringen fra Sydals og Kegnæs til Amerika
  • Torpedostationen i Høruphav
  • Pilgrimsvandringer i Grækenland med et besøg i den lukkede munkestat Athos

Birthe Elmegaard Bladt holder foredrag om

  • 1864
  • Johanne Hansen fra Vollerup Husholdningsskole

 Kontakt os for nærmere oplysninger.

Foredrag med Tom Buk-Swienty

Med temaet "Fortællinger omkring Lillehav"  inviteres til fire spændende højskoledage på Sydals med foredrag, besøg hos kunstnere på Kegnæs mv.

Et højdepunkt i Højskoledagene er et foredrag med Tom Buk-Swienty, som fortæller om Nis Kock fra Kegnæs - "Safari fra Helvede" den 30. april 2025 i Kegnæs Forsamlingshus.  Nis Kock var en af Kegnæs' sønner.

Foredraget med Tom Buk-Swienty er offentligt.  Alle er velkomne. Pris: 100 kr. incl. kaffebord.

Tilmelding sker på hjemmesiden:  www.kegnæs.net

Højskoledagene på Sydals og Kegnæs støttes af Sønderborg Kommune og fabrikant Mads Clausens Fond.

Flugten til Amerika

I marts 2024 udkom "Flugten til Amerika," som fortæller historien om de mange fra Sydals og Kegnæs, der udvandrede til Amerika i perioden 1850-1930. Unge mænd flygtede fra den forhadte preussiske værnepligt og hele familier udvandrede på grund af fattigdom. De pakkede en kuffert, brød op fra hjemstavnen og begav sig ud i det ukendte. 98 sider. 150 kr.  UDSOLGT FRA FORLAGET.

Det store bogværk om de faldne fra Lysabild sogn i 1. Verdenskrig, bind 1-5

Bind 1

" Historien om de faldne i 1. Verdenskrig og deres familier" udkom i efteråret 2021 og fortæller om de 23 faldne fra Skovby, Skovbyballe og Kegnæsgård og deres familier.  Følgende personer er omtalt i bogen: Thomas Andersen, Christen Hansen, Johannes Theodor Hansen, Jørgen Hansen, Peter Hansen, Wilhelm August Hansen, Heinrich Hofmann, Andreas Jacobsen, Hans Paulsen Jensen, Carl Wilhelm Møller, Jørgen Møller, Peter Petersen, Mathias Petersen, Christen Petersen, Jacob Westergaard, Hans Chr. Andresen, Hans Hansen, Christen Jacobsen, Jørgen Møller, Sedan Baumann, Peter Christensen, Christian Jacobsen og Wilhelm Kahl. Desuden omtale af Marselisborg-monumentet, Peter Sandkamm- Møller og Jens Heise. 

 

Bind 2

" Historien om de faldne i 1. Verdenskrig og deres familier" - udkom i maj 2022 og fortæller om de 24 unge mænd fra landsbyen Lysabild som aldrig kom hjem.  Følgende personer er omtalt i bogen: Hans Andersen, Peter Andersen, Christen Elholm, Jacob Hansen Elholm, Peter C. Fogt, Peter Grohnheit, Nicolai Henriksen, Chresten J. Jessen, Jørgen Jørgensen, Hans Kelsen, Peter J. Kryhlmand, Christian Lassen, Christian Lorenzen, Jørgen Lorenzen, Jens J. Møller, Jørgen Hansen Nør, Jørgen Petersen, Peter Petersen, Sophus Petersen, Mathias Rasmussen, Friderich Rathey, Christen Skade, Axel Tange og Peter Tange. Desuden omtale af obelisken i Lysabild, mindeblade, de Sønderjyske krigsfangelejre, Johanne Ohrt og historien om gidslerne fra Lysabild sogn.

Bind 3

" Historien om de faldne i 1. Verdenskrig og deres familier" - udkom i oktober 2022 og fortæller om de 31 unge mænd fra Mommark, Sarup og Ny Pøl som aldrig kom hjem. Følgende personer er omtalt i bogen: Hans H. Bladt, Hans C. Bonde, Hans Bonefeld, Lorenz Callsen, Jørgen Frederiksen, Christian Hansen, Christen Jacobsen, Hans Jacobsen, Peter Jacobsen, Jørgen Jacobsen, Richard Klimm, Heinrich T. Köster, Carl J. Møller, Otto W. Rohde, Karl H. Rutzen, Hans Tychsen, Andeas Hansen, Hans Hansen, Jens Jørgensen, Mathias Jørgensen, Hans Jepsen Nowack, Christian W. Petersen, Jørgen Petersen, Jørgen P. Thomsen, Henrik Clausen, Christen Jørgensen, Christian Jørgensen, Peter Jørgensen, Hans Jørgensen, og Jacob Lassen. 

Bind 4

" Historien om de faldne i 1. Verdenskrig og deres familier" udkom i maj 2023 og fortæller om de 26 unge mænd fra Vibøge, Fjelby og Lysabildskov som aldrig kom hjem. Følgende personer er omtalt i bogen: Jens Abrahamsen, Christen Andresen, Christian Christensen, Christen Hansen, Jørgen Hansen, Christen Heise, Thorwald Jensen, Andreas Lausen, Peter Leimand, Peter Wolf, Jørgen Bonde, Jens Handler, Jacob Hansen, Christian Johannsen, Peter Andersen, Jørgen Andersen, Hans Christensen, Christen Christiansen, Jørgen Christiansen, Nikolai Clausen, Peter Duus, Jørgen Duus, Christen Hannsen, Jørgen Krogh, Andreas Krogh og Jørgen Petersen Krogh. Desuden kapitler om sprog i skole og kirke og Den blå Sangbog mv.

Bind 5

Suppleringsbind med erindringer fra 1. Verdenskrig. Historiefortællere: Peter Jørgensen Bladt og Mads Thonesen fra Lysabild. Andreas Mai fra Skovby. H.J. Hansen og Christen Jørgensen fra Lysabildskov. Peter Callsen, Jacob Bondefeld og Lorenz Grohnheit fra  Mommark. Peter Laursen fra Pommersgård. Jens Lassen fra Ny Pøl. Peter Rasmussen fra Drejby. Desuden artikler om den emsige gendarm fra Skovby og en liste med navne på 400 krigsdeltagere fra Lysabild sogn.

 

Bestilling af hele bogværket  - klik her.

Pris: 500 kr. for alle fem bind. Gratis levering. Bøgerne leveres på kundens bopæl eller sendes til nærmeste GLS-pakkeshop. Der vedlægges faktura, som kan betales via bank eller MobilePay. Bogpakken  kan kun købes direkte hos forlaget.

2024 - Højskoledage om 1864 og 1. Verdenskrig

100helte.dk og en række foreninger på Kegnæs, inviterede til fire spændende højskoledage i april 2024. Hovedtemaet var 1864 og Sønderylland under 1. Verdenskrig, bl.a. med ekskursioner til Historiecentret på Dybbøl og til den nye udstilling om 1. Verdenskrig på Sønderborg Slot.  - Se mere om højskoledagene på: www.kegnæs.net

 

Andre bøger fra Forlaget Elmegaard

Vibæk Mølle, Taskland og E Snej

I denne bog fortæller den 95-årige Nikolaj Dall Madsen om om sit liv på Vibæk Mølle på Sydals.  Der er også kapitler om Taskland Kro, E Snej og de kunstnere, som blev inspireret af et af de smukkeste landskaber på Als.  Pris 100 kr. Udsolgt fra forlaget.

Blade fra mit liv

I "Blade fra mit liv"  fortæller Viggo Vandkær  om sit liv. Han var en markant personlighed på Sydals og bl.a. initiativtager til Lysabild sognehistoriske Forening og de berømte "Lysabild-møder," som trak fulde huse på Lysabild skole. Udsolgt fra forlaget.

Sydals 1864-1920

Bogen "Sydals 1864-1920 - Danskhed, politisk kamp og genforening" er  Hans Chr. Bladts fortælling fra Sydals i perioden op til genforeningen. (90 sider). Han var øjenvidne til historien før og efter 1. Verdenskrig. Udsolgt fra forlaget.

 

Erindringsrejsen 2018

I oktober 2018 arrangerede 100helte.dk en rejse til Vestfronten i Belgien og Nordfrankrig. Birthe Elmegaard Bladt har samlet indtryk og billeder i bogen ”Erindringsrejsen 2018 – fra Lysabild til Vestfronten.” Udsolgt fra forlaget.

Soldaterbillederne er lånt fra Arkiv.dkMilitære stamoplysninger er hentet fra "Sønderborg-Listen." Herudover gengives billeder fra museer, Lysabild Sognehistoriske Arkiv, Slægtsgårdsarkivet og forskellige lokalhistoriske arkiver. Tak til familierne til de faldne, som velvilligt har udlånt billeder til hjemmesiden.

Der gøres opmærksom på, at materialet i bøgerne er opdateret i forhold til personbeskrivelserne mv. på hjemmesiden. I bøgerne er der også nye,  supplerende kapitler, som ikke er medtaget på hjemmesiden.